Alberte Clausen
Snart mister vi en time
Foråret banker på, og med det følger en af de faste traditioner, som år efter år deler vandene.
Nogle elsker de lyse aftener, andre frygter den manglende søvn.
Én ting er dog sikker. Tiden skal snart justeres.
Overgangen mellem normaltid og sommertid har i årevis været et fast holdepunkt i kalenderen i hele EU.
Ordningen betyder, at vi to gange om året flytter viserne enten frem eller tilbage for at tilpasse os årstidens lys.
Formålet er enkelt: Mere dagslys i aftentimerne i de lyse måneder.
Når sommertiden træder i kraft, bliver aftenerne længere og lysere, mens morgenerne i en periode føles mørkere.
En fast regel i EU
Datoen varierer fra år til år, men selve reglen gør ikke.
I Danmark og resten af EU sker overgangen altid den sidste søndag i marts.
Det er altså kalenderens placering af ugedagene, der afgør den præcise dato.
Selv om tidsomstillingen jævnligt bliver diskuteret politisk, er der ikke vedtaget ændringer.
Derfor fortsætter ordningen som hidtil.
De fleste digitale enheder klarer heldigvis skiftet automatisk.
Smartphones, computere og nyere elektroniske apparater opdaterer selv tiden i løbet af natten.
Anderledes ser det ud med analoge ure, ældre vækkeure og enkelte køkkenapparater, som fortsat kræver manuel indstilling.
Her mister vi en time
I 2026 falder den sidste søndag i marts på den 29. marts.
Det betyder, at uret skal stilles frem natten mellem lørdag og søndag, når klokken skifter fra 02.00 til 03.00.
Vi mister dermed en times søvn, men til gengæld får vi lysere aftener i vente.
Så det kan være en god idé allerede nu at notere datoen. For når weekenden kommer, rykker tiden sig igen.
