Den danske skuespiller og komiker, kendt fra blandt andet Far til fire på hjemmebane, Lærkevej og Rita, har været ude af rampelyset i nogen tid, efter hun blev diagnosticeret med lymfeknudekræft, hvor hun beskrev sig som "syltet godt og grundigt ind fra top til tå" under sygdomsforløbet. Efter at have kæmpet sig igennem lymfekræften blev hun ramt af ondartet modermærkekræft, som hun nu heldigvis er ude af. Men på trods af hendes sygdomshistorie var det et helt andet spørgsmål, som Linda P. stillede hende, der satte tankerne i gang og førte til en stor beslutning, der kastede alle tanker om sygdom langt væk.
I røret blev den 65-årige skuespiller spurgt, om hun kunne tænke sig at være med i Tivolirevyen. Selvom det havde krævet en del betænkningstid, endte det dog med et ja.
"Det har været undervejs i et stykke tid, og jeg skulle virkelig tænke mig godt om, fordi den almindelige revy ser jeg ikke mig selv i længere. Jeg har vægret mig lidt ved revy. Det har simpelthen ikke fået mit pis i kog før nu," fortalte hun til BILLED-BLADET ved afsløringen af Tivolirevyens hold for 2025.
Selvom Søs Egelind officielt havde sagt ja til rollen, gik der dog noget tid, før hun kunne dele den store nyhed. Det var svært at holde for sig selv, men hun gjorde alt, hvad hun kunne for at bevare hemmeligheden. Lige indtil...
Dagen før den officielle annoncering hvor hun simpelthen ikke kunne holde det inde længere.
"Det har været svært at holde på. Jeg sagde det først til Kirsten Lehfeldt i morges, fordi jeg tænkte, at nu bliver det alligevel afsløret. Vi er tætte naboer og rigtig gode veninder," fortalte Søs Egelind med et smil.
Nu hvor hun endelig kan dele glæden, ser hun frem til at stå på scenen med Linda P. og være en del af holdet, som også inkluderer kreativ chef Kurt Ravnsbjerg og Thomas Warberg.
Følelsen af at have sagt ja er vokset med tiden, og nu er Søs Egelind slet ikke nervøs. Hun kan mærke, at det bliver "knaldgodt", som hun selv udtrykker det.
Arbejdet med teksterne er allerede i gang, og prøverne begynder til april, så alt er klart til premieren på Tivolirevyen den 5. juli 2025.