Nyheder24.dk
Forside Nyheder Statsminister tøver ikke efter droneaktivitet i Danmark: Peger på Putins...

Statsminister tøver ikke efter droneaktivitet i Danmark: Peger på Putins Rusland

Vladimir Putin
Matic Stojs Lomovsek / Shutterstock.com

Hvor andre er varsomme, er statsministeren klar i spyttet.

Lige nu læser andre

Der bliver ikke lagt fingre imellem fra svensk side, når det gælder den seneste tids droneaktivitet i Danmark.

Og nu griber nabolandet aktivt ind for at støtte Danmark midt i en sikkerhedssituation, der kaster skygger over det kommende EU-topmøde i København.

Den svenske statsminister Ulf Kristersson har sat gang i et ekstraordinært regeringsmøde med ét mål for øje: at træffe de beslutninger, der skal give grønt lys til at låne militært udstyr ud til Danmark.

“Alt peger på Rusland”

Ifølge den svenske avis Aftonbladet peger Kristersson direkte på Rusland som den formodede aktør bag droneaktiviteten i Danmark og andre europæiske lande. Han udtaler ifølge B.T.:

Sandsynligheden for, at det handler om, at Rusland vil ramme lande, der støtter Ukraine, ligger lige for. Alt peger på det, selvom alle lande er forsigtige med at sige, at det er et land.

Læs også

Udspillet kommer midt i en periode med stigende spændinger og øget overvågning af kritisk infrastruktur i både Danmark og Sverige.

I flere tilfælde er droner blevet set tæt på følsomme områder, og både myndigheder og eksperter har udtrykt bekymring.

Svensk udstyr på vej til Danmark

Kristersson bekræftede i TV4-programmet Nyhetsmorgon, at Sverige er klar til at sende udstyr sydpå. Her sagde han:

Det er for at træffe de formelle beslutninger, der giver os mulighed for at hjælpe Danmark i denne særlige situation. Vi har svensk militærudstyr, som vi låner ud til Danmark.

EU-topmødet i København, som løber af stablen i de kommende dage, får dermed ikke kun politisk bevågenhed – men nu også militær opbakning fra nabolandet.

Læs også

Mødet ventes at samle flere stats- og regeringsledere, heriblandt Ukraines præsident Volodymyr Zelensky.

Det ekstraordinære svenske regeringsmøde ventes afsluttet inden klokken 14 mandag. Herefter vil statsministeren holde pressemøde sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard og forsvarsminister Pål Jonson.

Ads by MGDK