Stefan Ahnhem klar med fjerde bind i serien om Fabian Risk

Nyheder
Foto: Thomas A
Har alle mord et motiv? Svenske Stefan Ahnhem er klar med sin fjerde bog om Fabian Risk.

Lige nu læser andre også

Den svenske forfatter Stefan Ahnhem har fået sit internationale gennembrud med serien, der startede med Offer uden ansigt  (2014), Den niende grav (2015) og Atten grader minus (2017), alle med hovedpersonen Fabian Risk. Hans bøger er solgt til udgivelse i mere end 30 lande, internationalt har de solgt 1 mio. eksemplarer, de er indstillet til og har fået priser og høster strålende anmeldelser overalt, hvor de udkommer. Nordisk Film arbejder på højtryk med at omsætte serien til tv.

Stefan Ahnhem har da også lang tid før sin debut befundet sig i krimigenrens maskinrum, idet han i mere end 20 år har skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier. Han har f.eks. skrevet manuskripterne til serierne om Wallander og Irene Huss. Hvis læserne har undret sig over at Danmark fylder forholdsvist meget i bøgerne er en stor del af forklaringen, at han er gift med danske Mi Ahnhem Thomsen, som også har oversat både Den niende grav, Atten grader minus og Motiv X til dansk.I sommeren 2017 flyttede Stefan fra Stockholm til København, og han og hans familie er nu at finde i det vesterbroske nærmiljø.

Fabian Risk våger over sin datter Matilda, der efter et skuddrama ligger i koma på Helsingborg hospital. Samtidig bliver en ung syrisk dreng fundet brutalt myrdet, og Lilja, Klippan og kollegerne hos Helsingborgs politi kastes ud i en kompliceret efterforskning med stærke racistiske undertoner. Tiden er knap, og jagten på gerningsmændene sættes ind. Da Fabian kommer i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig, begynder han sin egen undersøgelse af forholdene på stationen – noget, der kan true samarbejdet mellem kollegerne alvorligt.

Motiv X er Stefan Ahnhems fjerde bog i serien om Fabian Risk, og serien tæller Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

 

Titel: Motiv XForfatter: Stefan Ahnhem Oversætter: Mi Ahnhem ThomsenOmfang: 448 siderPris: 199.95 kr.Udkommer: 28. september 2018

 

Anbefalet til dig