Måske sidder du lige nu et sted sydpå, flygtet fra den danske sommer, og nyder solen, eller også har du en rejse ventende lige rundt om hjørnet.
I så fald ved du, at der er mange praktiske ting, der skal ordnes inden og på afrejsen.
Skal du på en længere rejse, er mad og især drikke på flyet ofte et vigtigt spørgsmål, da det er begrænset, hvad man må medbringe på flyet på grund af sikkerhedsreglerne.
Derfor tilbyder de fleste flyselskaber forskellige services og salg af mad og drikkevarer, som gør din rejse mere behagelig.
Dog er der visse ting, du bør vide inden du bestiller mad og drikke.
I en video på TikTok advarer den tidligere stewardesse Kat Kamalani om en service, der ofte ses som rar, men i virkeligheden gemmer på en klam historie.
Du bør nemlig holde dig langt fra drikkevarer, som ikke kommer i lukkede dåser og flasker. Med andre ord skal du undgå at drikke flyselskabets kaffe eller te, der kræver vand fra flyets vandtanke.
Årsagen er, at flyets vandtanke aldrig bliver renset.
Kat fortæller, at ikke engang flyselskabets eget personale drikker vandet, da de kender til sandheden:
"Årsagen er, at disse vandtanke (på flyet, red.) aldrig bliver renset, og de er ulækre," hævder hun og tilføjer, at flypersonalet 'meget, meget sjældent' selv drikker kaffe eller te på en vagt.
Derudover fortæller hun, at både mad og drikkevare forberedes tæt på toilettet, hvilket øger risikoen for bakterieeksponering.
Se videoen nedenfor:
(artiklen fortsætter)
Bekræfter at 'der er noget om snakken'
Ifølge Food and Wine viser en amerikansk rapport fra 2019, at der altså er noget om snakken. Rapporten afslørede nemlig klamme detaljer om renhed og sundhedsrisisci af vandet hos 11 store og 12 mindre flyselskaber. Resultatet var mildest talt chokerende og ulækkert.
Ved at bruge en skala fra 0 til 5, hvor fem indikerer det reneste og sikreste vand, blev de 11 store flyselskaber vurderet med karakterer fra 1 til 3,3, mens de 12 mindre selskaber fik vurderinger mellem 0,44 og 4,33.
Ifølge rapporten burde rejsende faktisk advares mod at vaske hænder i vandet og i stedet bruge håndsprit, da det havde større effekt.
Heldigvis dræber kogende vand bakterierne, så hvis du får kaffe, der er blevet lavet af kogende vand, bør du være på den sikre side.