Stine fra Landmand søger kærlighed afslører detaljer om Niels: Var den første der gjorde det

27/07/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Anders Brohus/TV2
Niels gjorde et godt indtryk på Stine på parrets første date.

Mest læste i dag

I TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’ mødte Stine Marthine Pedersen og Niels Pors hinanden. Da den sidste optagelse var i hus, valgte parret at flytte sammen, og de to har været sammen siden.

I DR-programmet ‘Du så os date’ fortæller parret om deres første møde.

“Så sad jeg her og så dig kom gående ned af trappen,” husker Stine, da parret i DR-programmet er tilbage til stedet, hvor deres første date foregik.

“Skænkede en øl op til dig som den eneste,” tilføjer Niels, og det må Stine give ham ret i.

“Ja, det er rigtigt, du var den eneste, der gjorde det,” fortæller Stine. 

I ‘Landmand søger kærlighed’ var der også andre håbefulde bejlere, der var på date med Stine, men det var altså Niels, der i sidste ende gjorde det største indtryk.

I DR-programmet ‘Du så os date’ nævner Mette Beck Lisberg, redaktionschef på ‘Landmand søger kærlighed’, at en af grundene til, at Niels og Stine fandt sammen, var Stines accept af Niels’ alder.

Var tæt på at sige nej

Faktisk var det tæt på, at Stine havde valgt Niels fra. Det fortalte hun på Instagram tidligere på året.

“Jeg faldt over Niels’ brev fra sidste år fra optagelserne til Landmand søger kærlighed Der er vildt mange minder, og hold kæft, hvor er jeg glad for, at jeg tog ham med,” konstaterede Stine.

Men det var lige ved, at hun valgte Niels fra.

“Han var jo virkelig tæt på at ryge ud, for han var jo kun 22 år. Men er jo virkelig glad for, at jeg tog ham med. For jeg elsker jo den mand i dag,” slog Stine, der er fem år ældre end Niels, fast og tilføjede:

“Alle burde have sig en Niels. Han er bare den helt rigtig for mig.”

Anbefalet til dig