Stine Lykke blev landskendt efter sin deltagelse i TV 2-programmet "Bachelor, hvor hun desværre ikke fandt kærligheden. Bacheloren, Casper Berthelsen, knuste nemlig hendes hjerte ved at vælge en anden kvinde til sidst i programmet.
Men da hun vendte tilbage til Danmark, fandt hun kærligheden, Oliver, på egen hånd, og der var ingen tvivl om, at de to skulle være et par.
Parret har nu været sammen i en del år, men det har ikke kun været en dans på roser.
Oliver og Stine har nemlig kæmpet for at skabe en familie gennem de sidste tre år, hvilket har resulteret i et opslidende fertilitetsforløb. "Det har overrasket os, hvor presset det kan blive i parforholdet," udtrykte Stine Lykke til Se og Hør, og tilføjede, at de havde forestillet sig, at processen med at skabe en familie ville være 'rosenrød', men at der undervejs opstod både følelser og tanker, der var svære at håndtere og tale om.
På sin Instagram åbner Stine Lykke også op om, hvordan tilstedeværelsen og kampen har været de sidste tre år: "Wow, vi har været presset undervejs. Frustrationer over uvisheden og 'hvorfor bliver det ikke snart os'. Følelser, jeg ikke har følt før og aldrig har lært at sætte ord på. En sorg, som man har tendens til at gå med alene, og gør man det for længe, bliver man bitter. Man kan helt komme til at glide ud af hænderne på hinanden undervejs. Så nu forstår jeg," skriver hun blandt andet i opslaget. Hun påpeger dog, at de er gode til at være opmærksomme på hinandens behov og følelser og at være der for hinanden.
Til sidst i opslaget rækker Stine ud til sine følgere og til alle dem, der ser opslaget, og fortæller, at det er okay at føle alle slags følelser, og at det er forståeligt, hvis forholdet smuldrer lidt i et fertilitetsforløb, men at det nok skal blive godt igen.
Se opslaget nedenfor: