Stoffet findes overalt og i mange fødevarer: Nu kobles det til hukommelses- og indlæringsbesvær

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det nye studie antyder, at du bliver dummere af det.

Lige nu læser andre også

I et nyt studie, der er foretaget af Florida State University College of Medicine, som er blevet delt i Natures Scientific Reports, kobler forskere nu sødemidlet aspartam sammen med hukommelses- og indlæringsbesvær.

I studiet beskrives det, hvordan mus, som blot har indtaget selv små mængder af sødemidlet, har sværere ved at finde en sikker vej ud af forsøgslabyrinter.

"Vi ser, at de bruger en anderledes strategi, men de finder til sidst udvejen. De kompenserer på en anden måde," siger en af forskerne bag studiet ifølge TV 2 Nyheder.

Eksperter, herunder en fra Danmark, har siden nærlæst studiet, som nu kaldes "bekymrende".

Aspartam hører under de såkaldte ikke-sukker sødestoffer, som benyttes som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker - men ofte er det flere hundrede gange sødere.

Og ikke nok med det, så findes stoffet efterhånden i et utal af fødevarer: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Derudover har forskerne i et tidligere studie, som også involverer mus, vist en sammenhæng mellem aspartam og angst.

Ifølge forskerne afviger den kognitive funktion i dette studie markant fra den angstadfærd, som musene udviste i det andet studie, understreger en anden af studiets forfattere, Pradeep Bhide, som også stod bag angststudiet.

Derfor mener han, at effekterne af aspartam er langt mere udbredte, end det tidligere studie lagde op til.

Til forskel fra det tidligere studie, viser det nye, at hukommelses- og indlæringsbesværet fra sødemidlet kun kan gå i arv til næste generation.

"Det blev ikke set i børnebørn, kun i børn (af hanmus), som endnu engang understøtter, at denne slags overførsler sker på grund af epigenetiske (arvelige forandringer, der ikke direkte involverer forandringer i selve DNA red.) forandringer i sperm," siger Pradeep Bhide.

Eksperterne, der har nærstuderet studiet, omfatter blandt andre Per Bendix Jeppesen, der er lektor ph.d. ved afdelingen for klinisk medicin på Aarhus Universitet.

Han kalder studiet "meget professionelt" og "ekstremt interessant", selv om fysiologien i mus er noget anderledes end menneskers.

Det er af selv samme argument, han nu fraråder, at man går helt i panik.

Men hvis du ønsker at undersøge indholdet af aspartam i de fødevarer, du køber, så skal du blot holde øje med E-951 i varedeklarationen.

Det er E-nummeret for aspartam, og det skal oplyses i alle varer.

Anbefalet til dig