Annette Heick fortæller, at hun ikke vil være en del af konflikten.
Lige nu læser andre
Når TV 2 torsdag sender endnu et afsnit af ‘Nabostrid i første række’, bliver seerne vidne til en bitter konflikt mellem sommerhusejere i Allinge.
Konflikten begynder, da Peter og Stine Johansen køber et sommerhus på 86 kvadratmeter ved Strandvejen.
De har i sinde at rive huset ned og opføre et langt større et af slagsen på 260 kvadratmeter, som også ligger lidt tættere på vandet.
Det bliver mildest talt ikke taget godt imod fra naboerne, der føler, at både deres udsigt og privatliv bliver taget fra dem.
Sådan skriver B.T.
Læs også
“Vi føler det lidt som et overgreb. Bygherren siger, de bare gør det, de har fået tilladelse til af kommunen og det er rigtigt, men vi synes, det er respektløst og hensynsløst at bygge på den måde,” udtaler siger naboen Charlotte Westh i programmet.
Det viser sig, at Peter og Stine Johansen har fået inspiration fra Annette Heick og hendes mand, Jesper Vollmer, som selv har opført et nyt sommerhus på strækningen.
Faktisk har Peter og Stine Johansen fået lov til at se tegningerne over kendisparrets sommerhus.
Annette Heick fortæller nu, at hun ikke har oplevet nogen negativitet, og at hun og hendes mand ikke er indblandet i en nabostrid:
“Vi har ikke oplevet nogen nabostrid hos os. Man kan nemt komme til at lyde som om, man basher dem, det handler om, og hvis man ikke siger noget, så lyder det som om, man prøver at løbe fra et ansvar,” lyder det fra Annette Heick.
Læs også
Hun sætter derefter streg under, at hun ikke har valgt side i konflikten.