Vejret bliver ikke ligefrem godt i de kommende dage.
Lige nu læser andre
De kommende dage byder på vejr fra samme skuffe.
Skyer og byger vil i varierende mængder strømme ind over landet fra sydvest, og bygerne kan lokalt være kraftige og med torden.
Mellem bygerne vil solen titte frem, og det vil sende temperaturerne op mellem 15 og 18 grader i dagtimerne, mens vi om natten typisk ligger mellem 8 og 16 graders varme.
Det vil være lunest på Bornholm, skriver DMI.
Mens resten af ugen kommer til at byde på byger og kedeligt vejr, er flere danskere allerede begyndt at kigge frem mod næste uge.
Læs også
Her bliver det dog ikke meget bedre. Mandagen starter overskyet med udbredt regn, men det klarer efterhånden op med lidt eller nogen sol og spredte byger.
Temperaturerne kommer til at ligge mellem 16 og 19 grader, og der vil være jævn til hård vind mellem sydøst og sydvest.
Aftenen og natten byder på vekslende skydække og spredte byger. Her falder temperaturerne til mellem 11 og 16 grader.
Tirsdag vil solen begynde at titte frem, men vi slipper ik for bygerne. Dagtemperaturerne vil befinde sig mellem 15 og 18 grader og om natten ned mellem 10 og 15 grader.
Her skal danskerne forberede sig på jævn til hård vind omkring sydvest, op til kuling ved kysterne og stedvis hård kuling med risiko for kraftige vindstød langs Vestkysten og Vadehavet.
Læs også
Onsdagen afviger ikke meget fra tirsdagen, men torsdag og fredag begynder bygerne at aftage en smule.
Med andre ord går der altså lidt tid endnu, før regnen for alvor slipper sig tag om Danmark.