Sverige liberaliserer spilmarkedet – sådan bliver det i forhold til Danmark

Af: Helge Rahbek

|

26/01/2018

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
I årevis er det Svenska Spel, der har haft monopol på online gambling i Sverige, men det bliver der lavet om på nu.

Lige nu læser andre også

Liberaliseringen af det svenske spilmarked er allerede i fuld gang, og fra den 1. januar 2019 træder de nye regler, der ophæver monopolet, i kraft.

Svenskerne går samme vej som Danmark

Mens Norge og Finland har brugt de seneste år på at forstærke spilmonopolet, kigger Sverige i stedet mod den danske model. Monopolet har i lang tid været genstand for hård kritik fra Europa-Kommissionen, og nu har man så taget konsekvensen af dette i den svenske Riksdag – med en ny EU-godkendt spillelov.

Siden d. 1. august 2018 har enhver privat virksomhed, der går med ønsket om at udbyde spil i Sverige, kunnet søge om svensk licens. Prisen er SEK 400.000 for en enkelt licens, mens den kombinerede licens kan erhverves for SEK 700.000. Beskatningen af bruttospilleindtægten udgør 18 procent.

31 licenser uddelt pr. 1. januar 2018

Lotteriinspektionen, som skifter navn til Spelinspektionen i forbindelse med årsskiftet, har for nyligt annonceret, at man har tildelt svensk licens til 31 aktører. Både LeoVegas, Mr. Green, Betfair, Bethard og Betsson er blandt de kommende licenshavere.

Liberalisering, hvorfor?

Foruden en forbedret indtjening, er en af de væsentligste bevæggrunde for at liberalisere det svenske spilmarked kundesikkerheden. Fokus er lagt på at gøre det mere sikkert for svenske spillere at praktisere online betting.

Danskerne viste vejen i 2012

Efter lange forhandlinger blev der pr. 1. januar 2012 brudt med spilmonopolet på det danske marked. Ligesom Svenska Spel har siddet på tronen i Sverige, var det i mange år Danske Spil, der styrede dagsordenen i Danmark. Den danske liberalisering af spilmarkedet regnes bredt for en stor succes – både mht. sikkerheden (væk fra de udenlandske udbydere) og konkurrencen – og det er derfor ikke så overraskende igen, at vores svenske naboer har ladet sig inspirere her seks år senere.

Zvensk licens til Zlatan

Som nævnt tidligere er Bethard blandt de mange aktører, der har fået godkendt deres ansøgning om en svensk licens. Det ville da også have været en spøjs situation, hvis den Zlatan-delejede bookmaker ikke skulle kunne begå sig på det zvenske marked. Zlatan Ibrahimovic er en af Sveriges største sportspersonligheder nogensinde, og mon ikke den karismatiske fodboldspiller – i sin funktion som brandambassadør – kan finde ud af at lave et reklamestunt eller to i forbindelse med liberaliseringen d. 1. januar 2019.

Anbefalet til dig