Syv fødevarer forgifter dig langsomt: Server ikke disse for hverken børn eller voksne

06/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

De syv fødevarer kan være farlig på længere sigt ifølge Mad Med Mindre Kemi. Foto: Shutterstock
Mad Med Mindre Kemi advarer mod en række fødevarer, der kan være usunde for både unge og ældre middagsgæster.

Mest læste i dag

Nogle typer af fødevarer – for eksempel tun, pistacienødder, urtete og riskiks – kan indeholde uønskede stoffer, der enten er naturligt tilstede eller kommer som en forurening fra miljøet. Det skriver Mad Med Mindre Kemi på Facebook, hvor de også videregiver et godt råd: 

"Du kan begrænse mængderne af uønskede stoffer i din kost ved at variere den – dette sikrer dig også godt med vitaminer og mineraler," skrives der. 

Derfor har vi samlet en række eksempler på fødevarer, som du skal være opmærksom på:

  • Urtete, idet nogle typer kan indeholde fx plantegiftstoffer (alkaloider). Drik forskellige slags teer, så minimerer du risikoen for at få meget fra en type te.
  • Pistacie- og paranødder, da de kan indeholde svampegift. Spis gerne forskellige slags nødder i skålen.
  • Rå champion eller rå shiitake svampe, fordi de i rå tilstand indeholder naturlige giftstoffer. Hvis champion og shiitake tilberedes, forsvinder det dog.
  • Lakrids, idet det indeholder glycyrrhizinsyre, som kan give forhøjet blodtryk og væskeansamlinger. Det er særligt problematisk, hvis du er gravid eller tager blodtryksmedicin.
  • Riskiks og risdrik, da det bidrager med meget arsen, bl.a. fra vandet i rismarker (også de økologiske). Store mængder af arsen er skidt for dig - særligt når du er et barn.
  • Tunfisk, som kan indeholde kviksølv. Børn under 3 år bør ikke spise tun, heller ikke på dåse.

Anbefalet til dig