Thulesen Dahl er ikke i tvivl: Han skal gå af

10/11/2020

Mathias Busekist

Dette er et modelfoto. Foto: Shutterstock
Thulesen Dahl er ikke den eneste, der kræver, at ministeren træder ned.

Mest læste i dag

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl kræver nu, at Mogens Jensen (S) trækker sig som minister. 

Det skyldes, at Mogens Jensen har erkendt, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve mink slagtet.

Det skriver Avisen.dk.

"Jeg mener som minimum, at Mogens Jensen (S) må tage sit gode tøj og gå. Statsminister Mette Frederiksen (S) må kræve hans afgang, når han åbent har erkendt, han har brudt loven og gjort det med åbne øjne. Han har talt usandt i hele forløbet," siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk.

Thulesen Dahl står ikke alene

Kristian Thulesen Dahl er ikke alene med holdningen om, at Mogens Jensen skal træde af. 

Der kommer nemlig samme melding fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, og De Konservatives Rasmus Jarlov. 

"Der er ikke noget af rafle om. Fødevareministen skal som minimum træde tilbage. Det kræver ikke en lang redegørelse. Der er ikke nogen tænkelige acceptable undskyldninger for, at et helt erhverv ulovligt er blevet nedlagt," skriver Rasmus Jarlov på Twitter. 

Mette Frederiksen sagde på onsdagens presemøde, at man krævede alle mink i Danmark slået ihjel. Det skyldes, at der er fundet en muteret coronavirus i mennesker, som er opstået i mink. 

Kunne ikke kræve alle slagtet

De kunne kun kræve syge mink slået ihjel. Mogens Jensen kunne søndag erkende, at der ikke var lovhjemmel til mere. 

Han sagde tirsdag til TV2 News, at han på pressemødet i sidste uge ikke var opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel.

Det er dog ikke noget, der imponerer Thulesen Dahl.

"Mogens Jensen har måske ikke vidst det på pressemødet. Han har dog fortsat den ulovlige praksis, da han får besked om det. Det første, man skal gøre som minister, hvis man får besked om, at noget er ulovligt, er at stoppe den ulovlige praksis. Det gør han ikke," siger Kristian Thulesen Dahl. 

Thulesen Dahl mener slutteligt, at også Mette Frederiksen skal undersøges, da han har svært ved at tro på, at ikke også hun har været fuldt vidende om dette. 

Anbefalet til dig