Tidligere DR-profil Mads Steffensen afslører nyt familiemedlem

Af: Thea Andersen

|

20/10/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mads Steffensen løfter sløret for et nyt familiemedlem på Instagram.

Lige nu læser andre også

I april måtte Mads Steffensen, der har været vært på DR-formatet 'Kender du typen' fra 2012 til 2020, sige farvel til sin elskede hund Messi.

"Vores forrygende hund Messi er rejst videre til de evige græsmarker. Han blev flotte 16 år og gjorde alle glade hver eneste dag. Nu var tiden kommet, og det sluttede virkelig fint. Men vi savner den skeløjede lille fyr - han var perfekt. Flyv flot Messi," lød det i et Instagram-profil.

Nu, efter fire måneder, er et nyt familiemedlem flyttet ind hos familien Steffensen.

Det afslører den tidligere DR-vært i et opslag på Instagram, hvor han ligeledes viser det nye medlem - en cavalier, der har fået navnet Flemming - frem.

"Så der er rykket en ny beboer ind. Ikke mange uger gammel. Sød og blød, nysgerrig og hundekysser det meste. Han hedder Flemming," skriver han i opslaget, som du kan se herunder.

Som du måske nok godt kan gætte, er den nye hund opkaldt efter Flemming Møldrup.

Det bekræfter den 53-årige radio- og tv-personlighed over for BILLED-BLADET.

Mads Steffensen og Flemming Møldrup mødte hinanden første gang i 2015, da sidstnævnte blev livsstilsekspert i 'Kender du typen?', og ganske hurtigt udviklede de et venskab, de nu hylder i programserien "Mads & Møldrup – venner for altid".

Du kan se serien, der strækker sig over seks programmer, på TV 2 Fri og TV 2 Play via dette link.

Anbefalet til dig