Den tidligere DR-profil Anna Lin har meget at glæde sig over for tiden.
Ikke nok med, at hun i øjeblikket befinder sig i New York - byen der aldrig sover, så har hun også helt særligt selskab ovre på den anden side af Atlanten.
Ifølge SE og HØR har hun nemlig afsløret, at hun ikke længere er ledig på markedet.
Derimod har hun fundet en mand, som hun har kastet sin kærlighed over, og som hun nu kan kalde for sin kæreste, skriver Dagens.dk.
Dette har hun afsløret i en video, der er blevet delt på TikTok.
I denne video viser hun ikke blot rundt i New York, men hun viser også sin nye kæreste frem, så alle hendes følgere på det sociale medie kan få et glimt af ham.
Selvom hun nu har valgt at afsløre, at hun har en kæreste, og endda også har vist ham frem på de sociale medier, er det ikke meget, hun afslører om ham.
Anna Lin, der blandt andet er kendt fra sin værtsrolle på DR-programmet 'Kender du typen', har blot delt en kort video fra New York, hvori hun også viser et kort klip af en mørkhåret fyr med overskæg.
I det korte klip kan man se, at de nyder en lækker morgenmad, drikker juice, spiller lasertag og tager til koncert. Med til denne koncert har de nogle af Annas venner, som bor i storbyen.
For at sikre, at hendes følgere ikke er i tvivl, referer Anna Lin til den mørkhårede fyr som 'min søde kæreste' på et tidspunkt i videoen. Derfor skal der altså ikke herske tvivl om, at den tidligere DR-vært ikke længere er ledig på markedet.
SE og HØR skriver, at Anna Lin har befundet sig i New York siden starten af oktober. Til trods for dette, er det først et par dage siden, at hun for første gang viste sin kæreste frem.
Desuden har hun tidligere fortalt, at hun ikke sætter kursen retur mod Danmark før måneden er slut.