Tidligere DR-vært i besynderligt karriereskift: Det skal hun nu

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun er gået en anden vej.

Lige nu læser andre også

Reikihealer vil for de fleste danskere ikke få en klokke til at ringe. Derimod vil navnet Paula Larrain helt sikkert være blevet hørt før.

Hvis du endnu ikke kan huske, hvor du nu lige har set hende henne, så vil det med stor sandsynlighed være som DR-vært.

Nu kan hun så tilføje endnu en titel til listen i form af titlen som reikihealer. Og det har hun knyttet nogle ord til i "Det, vi taler om".

"Det er sådan noget med, at man bliver pakket ind i et tæppe, så er der en smule musik i baggrund, og så lægger man hænder på den person, der ligger der. Fra hoved til å på både den ene og den anden side. Princippet i det er, at man overfører energi fra det ene menneske til det andet, men hvis man tænker lidt logisk på det, så er det som at få en lang krammer på en time til halvanden," forklarer hun blandt andet.

Paula Larrain erkender hurtigt, at det for langt de fleste vil virke som et overraskende skridt, men hun er helt sikker på, at dette er den rigtige vej.

Og nu er det heller ikke helt nyt for Paula, som før har holdt foredrag om tro og eksistens, hvilket førte til hendes første møde med reiki. Derudover har hun også lavet flere programmer.

Men da Paula for nylig fik mulighed for at komme på kursus i det, var hun slet ikke i tvivl.

Slutteligt vil Ditte Okman høre, om hun tror, at der er nogle i hendes netværk, som tænker, at beslutningen om at gå fra at være kritisk journalist til reikihealer, er underligt. Og heldigvis har dette ikke været tilfældet.

"Det overraskende ved det er, at folk har været så utroligt positive. Folk har simpelthen været sådan: 'Nej, er det rigtigt, hvor er det spændende'. Jeg har faktisk ikke mødt nogen, som har været decideret tillukket. Der har været et par af mine præstevenner, som er en lille smule bange for det, men det er simpelthen uvidenhed. Det er, fordi de tror, der er noget okkult ved det, men det er jo ikke en religion, det er en praksis."

Anbefalet til dig