Det er en uheldig sag for Kongehusets tidligere samarbejdspartner, den 66-årige Jens Peter Skov, der til daglig er kok og kroejer.
Han har tidligere arbejdet tæt sammen med kongehuset og stod blandt andet for serveringen ved Prins Joachim og Alexandras bryllup i 1995 samt ved adskillige jagtmiddage, statsmiddage og tafler.
Men nu er det samarbejde slut.
Jens Peter Skov, er netop blevet idømt 20 dages betinget fængsel efter anklager om blufærdighedskrænkelse mod to unge ansatte.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi, som har udsendt en pressemeddelelse, fandt hændelserne sted i 2018, mens Jens Peter Skov var chef for de to mænd på henholdsvis 19 og 20 år. Retten har vurderet, at Jens-Peter har gjort sig skyldig i blufærdighedskrænkelse ved blandt andet at have bidt en af de unge mænd i øret under et kram samt flere gange at have befølt dem på numsen og øreflipperne. Denne krænkende episode strakte sig over et års tid.
Anklager Cecilie Pedersen understreger vigtigheden af rettens afgørelse og siger: "Retten har slået fast, at der er tale om egentlig blufærdighedskrænkelse. Det er ikke en acceptabel omgangsform på en arbejdsplads," pointerede hun.
På trods af dommen er Jens Peter Skov ikke enig i rettens afgørelse og har valgt at anke dommen med krav om frifindelse i landsretten.