Tillykke: Danmarks kommende konge fylder 14 år

Nyheder
Billedet er fra Prins Christians 13 års fødselsdag. Foto: Franne Voigt
Den 15. oktober 2005 blev Hans Kongelig Højhed prins Christian født. Christian er Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys ældste barn og dermed nummer to i den danske tronarvefølge.

Lige nu læser andre også

Prins Christian kan dermed se frem til at blive Konge af Danmark efter sin far. 

Vores kommende konges fulde navn er Christian Valdemar Henri John, prins til Danmark, greve af Monpezat. Han er opkaldt efter både sin farfar og sin morfar. Ud over Christian har Frederik og Mary den 12-årige prinsesse Isabella samt de 8-årige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine.

Den royale titel forpligter

Kongehuset er allerede nu i gang med at køre Prins Christian i stilling til et liv fyldt med forpligtelser. Det betyder, at han blandt andet skal være med som gæst, når de royale familiemedlemmer inviteres ud i officielle gøremål. F.eks. var han med til den norske Prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation. Ingrid Alexandra er Kronprins Haakons ældste barn og står nummer et i den norske tronarvefølge. Kronprins Frederik er fadder til Ingrid Alexandra. 

Til dagligt går Prins Christian i 8. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup, hvor også hans tre yngre søskende går. 

 

Anbefalet til dig