Hvad er en perfekt første date? Det er der meget delte meninger om. Nogen har en fuldstændig fast forestilling om hvordan den skal foregå og hvad der skal ske mens andre har et mere afslappet forhold til det og ser tiden og stemningen an.
Vi har alle hørt om første dates, der går fantastisk, og andre, der går helt skævt. Men hvad gør du, når din Tinder-date tager dig med til...
et griseløb?
Ja, du læste rigtigt.
En mand ved navn Jawn Stockton gik viralt på TikTok, efter han delte en video fra sin meget utraditionelle første date. Og det hele begyndte med grynt og skrig fra små, løbende grise.
At mødes første gang gennem en dating-app kan være en nervepirrende oplevelse. Mange forsøger at imponere ved at tage deres date med til en fin restaurant eller en trendy café. Men Jawn? Han tog en lidt anden rute. I stedet for at skjule sine skøre sider, tog han sin date med til noget, de fleste ikke ville have forudset – et vaskeægte griseløb.
Grisene satte gang i daten
I videoen, som hans date filmede, kan man se Jawn stå og heppe ivrigt på de løbende grise.
Hans entusiasme var til at tage og føle på, og det smittede af på hans date, som grinede med og virkede godt underholdt af det hele.
"Denne fyr fra Tinder tog mig med til at spille på griseløb til vores første date. Han vandt 50 dollars og brugte pengene på at tage mig ud at spise," lød det i videoens tekst.
Selvom grisene måske ikke var det mest romantiske valg, var der mange på TikTok, der mente, at Jawn var på rette spor.
"Det her ser faktisk sjovt ud som første date. Ikke for seriøst, bare spænding, grise og mad. 5-stjernet date!" kommenterede en bruger.
ndre roste ham for hans ægthed og mente at det var misundelsesværdigt at være på date med en der var sig selv, fra start.
Men hvordan gik det så bagefter?
Desværre, på trods af en aften fyldt med grin og gode minder, blev Jawn og hans date ikke det næste store Tinder-kærlighedseventyr. I en opfølgende video forklarede Jawn, at de var på forskellige steder i livet og besluttede at gå hver til sit.
"Grisene fungerede fint til at sætte gang i aftenen, men vi var bare to steder i vores liv, hvor det ikke passede sammen," sagde Jawn. Han havde dog kun ros til overs for sin date: "Hun var en rigtig sød pige, og vi havde nogle sjove stunder sammen, men i sidste ende gik det bare ikke."
Så selvom grisene måske ikke førte til kærlighed denne gang, vil Jawn altid være "den fyr, der tog hende til et griseløb". Og lad os være ærlige – det er en date, hun aldrig vil glemme.
Se videoen fra daten nedenfor: