Tjek din e-Boks: Disse danskere skal have over 1000 kroner mere udbetalt hver måned

Af: Lucas Andreas

|

06/09/2024

Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
De berørte får besked i deres e-Boks.

Lige nu læser andre også

2100 borgere i Aarhus Kommune går hver måned glip af over 1000 kroner udbetalt i støtte fra kommunen.

Det er konklusionen fra kommunen, der nu tager endnu et skridt for at sikre, at den tilskudsberettigede gruppe ikke går glip af vigtige offentlige ydelser.

Omkring 2.100 personer, der formodes at være enlige forsørgere, vil modtage et brev fra kommunen i deres digitale postkasse eller e-Boks med besked om, at de muligvis har overset en ydelse på op til 13.000 kroner om året i form af børnetilskud.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Selvom børne- og ungeydelsen automatisk udbetales, skal enlige forsørgere selv ansøge om det ekstra børnetilskud gennem Udbetaling Danmark.

Dette krav kan let blive overset i en travl hverdag, og det er netop denne gruppe, som Aarhus Kommune nu forsøger at nå.

En enlig forsørger med ét barn kan modtage 3.247 kroner kvartalsvist, og yderligere 1.608 kroner pr. barn derudover.

Borgmester Jacob Bundsgaard understreger over for lokalmediet, at det er et væsentligt beløb, som kan gøre en stor forskel for børnefamilier, der måske ikke har været opmærksomme på muligheden.

Kommunens mål med beskeden er at sikre, at flere enlige forsørgere ikke går glip af disse vigtige midler.

Ved hjælp af et særligt dataarbejde har kommunen identificeret de 2.100 potentielle modtagere, som nu vil blive gjort opmærksomme på muligheden gennem deres digitale post.

Anbefalet til dig