Tricket alle burde kende: Sådan fjerner du nemt stearinpletter

Af: Liva H.

|

12/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sådan redder du alt fra tøj, dug og gulvtæpper.

Lige nu læser andre også

Efteråret er over os, og det betyder, at mange danskere byder de mørkere morgener og aftener velkommen med stearinlys for at skabe hygge. Men stearinlys kommer ikke kun med varme, lys og hygge – de kan også medføre irriterende pletter, når de drypper på tøj, duge eller endda gulvtæpper. Har du nogensinde kæmpet med at få stearin af tekstiler? Hvis ja, så ved du, hvor frustrerende det kan være og svært at få af - især hvis du ikke har de rette metoder.

Det er nemlig slet ikke så svært at få stearin af tøjet, det handler bare om at gøre det rigtigt.

Her får du en guide til, hvordan du nemt fjerner stearin, uanset hvor det er havnet og med forskellige metoder.

Lad stearinen tørre ind

Når du opdager, at stearin er dryppet ned på dit tøj eller din dug, er det vigtigt at lade det tørre helt ind. Du behøver ikke skynde dig – faktisk kan det være bedst at vente til næste dag med at fjerne stearinen. Når stearinen er tør og afkølet, er den langt lettere at arbejde med. Du kan formentlig let pille det af.

Læg tøjet i fryseren

Har du med en stor stearinplet at gøre, kan du putte tøjet eller dugen i en frysepose og lade det ligge i fryseren i et par timer. Kulden gør det nemmere at arbejde med stearinen, og ofte vil den stivne så meget, at du let kan fjerne den.

Fjern stearinen med strygning

Selvom du har kradset og banket stearinen af, kan der stadig være rester tilbage. Det er her, strygejernet kommer ind i billedet. Læg nogle stykker køkkenrulle eller kaffefiltre over og under pletten og stryg tøjet på en passende temperatur – husk at bruge tørstrygning uden damp. Køkkenrullen vil fungere som trækpapir og suge stearinen op. Det er dig vigtigt at sørge for at flytte køkkenrullen rundt, så du ikke smører urenheder tilbage på tøjet.

Vask tøjet grundigt

Når du har fjernet det meste af stearinen fra dugen eller tøjet, kan du afslutte med en tur i vaskemaskinen for at få eventuelle fedtpletter eller misfarvninger væk. Hvis pletten er særligt genstridig, kan du smøre lidt vaskemiddel direkte på området inden vask. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at bruge rensebenzin på pletten – men vær forsigtig, og sørg for god udluftning, hvis du vælger denne metode.

Fjern stearin fra gulvtæpper

Er stearinen endt på dit gulvtæppe? Frygt ej – metoden er stort set den samme som med tøj. Start med at kradse eller banke stearinen af, og brug derefter strygejernet på en temperatur, der passer til gulvtæppets materiale. Husk på at bruge køkkenrulle eller kaffefiltre til at suge stearinen op.

Med disse tips kan du nemt slippe af med stearinpletter og redde både tøj og gulvtæpper fra at tage varig skade og behøver ikke at undlade stearinlys.

Anbefalet til dig