Trist nyt til disse danskere: Fast udgift stiger med 878 kroner OM MÅNEDEN

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Til juni stiger prisen markant.

Lige nu læser andre også

Du har helt sikkert mærket det på den ene eller anden måde.

Stort set alting er blevet dyrere gennem de seneste år, og det har tusindvis af danskere mærket på den hårde måde.

Selvom flere ting er ved at nærme sig normalen igen, er prisstigningerne ikke færdige.

Kunderne i Odsherred Varme A/S skal forberede sig på en stigning i fjernvarmeprisen fra juni 2025.

Prisstigningen sker som led i den rekonstruktion, der skal sikre en stabil og bæredygtig fremtid for fjernvarmen i forsyningen.

Det skriver Odsherred Forsyning i en pressemeddelelse.

En tung, men nødvendig beslutning

Fjernvarmeprisen stiger først og fremmest af to årsager, dels som følge af en årrække med for lave priser på varmen, og dels som følge af de økonomiske udfordringer, der opstod i forbindelse med de seneste års fjernvarmeprojekter i Odsherred.

”Det er en tung, men nødvendig beslutning,” forklarer Lars Therkildsen, de er bestyrelsesformand for Odsherred Varme A/S og fortsætter:

”Bestyrelsen har valgt at lægge prisen lige under Energistyrelsens forbrugerprisloft for at sikre en balance mellem at kunne servicere selskabets gæld og samtidig sikre kunderne en så rimelig pris som muligt. Det betyder, at fjernvarme prismæssigt fortsat er på linje med en individuel varmepumpeløsning for de fleste kunder.”

Sådan bliver prisen

Bestyrelsen for Odsherred Varme A/S har, med samtykke fra rekonstruktørerne, fastsat følgende pris:

  • For en standardbolig på 130 m² uden lejeunit med et årsforbrug på 18,1 MWh betyder stigningen, at den årlige varmeudgift stiger med 68 procent fra 15.475 kroner til 26.011 kroner. Det svarer til en månedlig merudgift på 878 kroner.

  • Unitlejen stiger til 2.500 kroner per år. Det betyder, at en standardbolig med lejeunit vil opleve en stigning på 76 procent.

“Vi ville ønske, at denne prisstigning ikke var nødvendig, og vi er klar over, at den udgør en væsentlig belastning for mange kunder,” siger Pernille Ingildsen, der er administrerende direktør i Odsherred Forsyning, og tilføjer:

"Vores opgave har været at finde en ansvarlig løsning, der genskaber et robust og økonomisk bæredygtigt selskab. Desværre er en betydelig justering af prisen nødvendig for at sikre en stabil og driftssikker forsyning fremover."

Anbefalet til dig