Fra årsskiftet kan folkepensionister risikere et lavere pensionstillæg, hvis deres ægtefælle eller samlever modtager ydelser som efterløn, fleksydelse, dagpenge eller sygedagpenge.
Med lovforslag L162 bliver disse ydelser fremover betragtet som 'anden indkomst' og modregnet i pensionstillægget – i modsætning til tidligere, hvor de blev sidestillet med arbejdsindkomst og derfor ikke påvirkede tillægget.
"De nye regler skal imødekomme de udfordringer, der har været med at understøtte den digitale beregning af pensionstillæg," fortæller Søren Godskesen, der er formuekonsulent i Spar Nord, ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:
"Men for mange folkepensionister kan konsekvenserne blive mærkbare, især hvis ægtefællen eller samleveren modtager visse typer ydelser. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i reglerne og tager stilling til, hvordan de kan påvirke ens økonomi."
Fra 1. januar 2025 bliver det afgørende, om en indtægt udløser arbejdsmarkedsbidrag (AMB), når det skal vurderes, om den påvirker pensionstillægget.
"Lønindkomst udløser arbejdsmarkedsbidrag og bliver ikke modregnet, mens indtægter som efterløn, dagpenge og sygedagpenge, der ikke udløser arbejdsmarkedsbidrag, fremover vil blive betragtet som 'anden indkomst' og derfor kan reducere pensionstillægget," forklarer Søren Godskesen og tilføjer:
"Denne sondring er en væsentlig ændring, som det er vigtigt at sætte sig ind i, hvis man vil undgå økonomiske overraskelser i fremtiden."
Tiltag kan afhjælpe modregning i pensionstillæg
Hvis en folkepensionist eksempelvis har en årlig pensionsindkomst på 192.000 kroner før skat, og ægtefællen modtager det maksimale beløb i efterløn på 230.325 kroner før skat, kan pensionstillægget blive reduceret med op til 33.888 kroner før skat fra 2025.
"Selvom det repræsenterer et værst tænkeligt scenarie, viser det tydeligt behovet for at få overblik over sin økonomi – og eventuelt søge rådgivning om, hvilke muligheder der er for at tilpasse sig de nye vilkår med tiltag såsom større indbetalinger til pension eller ændring i udbetalingsrækkefølgen," siger Søren Godskesen.
De nye regler rammer dog ikke alle negativt. For nogle folkepensionister kan ændringerne være fordelagtige, fortæller Søren Godskesen:
"Tidligere har folkepensionister, der driver virksomhed i personligt regi, skullet forholde sig til, om deres indkomst stammer fra aktiv eller passiv drift. For eksempel har indtægter fra udlejning af ejendomme som udgangspunkt været betragtet som passiv drift og derfor udløst modregning. Med de nye regler bliver det i stedet afgørende, om indkomsten udløser arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at denne type indkomst ikke længere vil blive modregnet fremover," lyder det fra ham.
Foto: Spar
