Situationen er kritisk
Lige nu læser andre
Vinteren har i år vist tænder på tværs af kontinenter. Kraftigt snefald og bidende kulde har ramt flere lande på samme tid og skabt problemer for både trafik og hverdag.
Også i Danmark mærkes vinterens greb netop nu, hvor der er varslet op mod 30 centimeter sne i visse landsdele, og mange forbereder sig på glatte veje og besværlige forhold.
Mens sneen herhjemme især giver udfordringer for trafikken, har vintervejret andre steder udviklet sig til en langt mere alvorlig situation.
I Japan har uger med voldsomt snefald kostet menneskeliv og sendt myndighederne i alarmberedskab.
Det skriver The New York Times.
Læs også
Dødelige uger med sne
Ifølge japanske myndigheder har mindst 30 mennesker mistet livet siden slutningen af januar, mens omkring 200 er blevet såret i ulykker relateret til sneen.
Flere lokale myndigheder advarer om, at dødstallet kan stige yderligere, da snevejret fortsætter i store dele af landet.
Japan er kendt for snefyldte vintre, især langs vestkysten og i de nordlige egne. Denne vinter har dog været usædvanligt hård.
Sneen har begravet huse, ført til alvorlige ulykker og efterladt rejsende strandet.
I Hokkaido blev tusindvis af passagerer fanget i lufthavnen i New Chitose, da flytrafikken blev sat ud af spil.
Læs også
I Niigata i det centrale Japan er mindst 12 personer døde som følge af sneen.
Her kollapsede et hus under vægten af de enorme snemængder, og flere andre er kommet alvorligt til skade i lignende hændelser.
Rekordsne og akut fare
Længere mod nord i Aomori har sneen nået niveauer, man ikke har set i årtier.
Byen, der ofte kaldes verdens mest snedækkede, målte i weekenden 183 centimeter sne, det højeste siden 1986.
Guvernør Soichiro Miyashita advarede åbent om situationens alvor og sagde:
Læs også
“Der er akutte livstruende kriser, som dødelige ulykker forårsaget af sne der falder fra tage og huse der kollapser”.
Fire mennesker er allerede døde i området, heriblandt en 91 år gammel kvinde, der blev fundet begravet i sne nær sit hjem.
Regeringen har sendt soldater til de hårdest ramte egne for at hjælpe med at rydde sne fra hustage, særligt hos ældre borgere.
Samtidig varsler meteorologer mere sne i de kommende dage.
Mens Danmark gør sig klar til vintervejr, kæmper Japan fortsat med konsekvenserne af en vinter, der allerede har sat dybe spor.