Nyheder24.dk
Forside Nyheder Trods højere renter: Godt nyt til disse danskere

Trods højere renter: Godt nyt til disse danskere

Trods højere renter: Godt nyt til disse danskere
Foto: Shutterstock

På bare to år er den faste rente tidoblet fra 0,5 procent til 5,0 procent.

Lige nu læser andre

Der skal ikke herske tvivl om, at renterne har medvirket stort til, at markedet er hårdt ramt.

Ja, sågar er den faste rente i løbet af de seneste to år tidoblet.

Men det betyder ikke, at man skal vinke farvel til drømmehuset endnu. For de høje renter har nemlig sammen med den høje inflation presset boligpriserne så meget ned, at det i dag stort set koster det samme om måneden at købe et almindeligt parcelhus.

Det skriver Finans.dk.

Læs også

Beregninger fra Spar Nord viser, at siden sommeren 2022 og frem til og med marts i år, har man set et markant fald. Faktisk hele 9,5 procent når det kommer til priserne på parcel- og rækkehuse.

Derfor vil et huskøb i dag være nær samme niveau som sommeren 2022, idet prisfald og højere renter udligner hinanden.

Spar Nord har i sine beregninger taget udgangspunkt i et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

I sommeren 2022 kostede huset 2,32 millioner kroner. I dag koster det samme hus 2,10 millioner kroner.

I 2022 endte den månedlige ydelse på 10.287 kroner efter skat, hvorimod den i dag hedder 10.409 kroner efter skat.

Beregningerne viser dermed, at til trods for, at renterne er steget siden da, er det kun blevet 122 kroner dyrere om måneden at finansiere et køb af et gennemsnitligt parcelhus.

“Det kan i kombination med faldende inflation, lønstigninger og generelt mere positive økonomiske udsigter være medvirkende til at dæmpe den negative prisudvikling på boligmarkedet,” siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm til Finans.dk.

Huspriserne steg i marts for første gang siden sommeren 2022.

Læs også

Ads by MGDK