Der bliver ikke lagt fingre imellem
Lige nu læser andre
Donald Trump har som siddende præsident fået sat sit tydelige aftryk på Det Hvide Hus.
Nu har han nemlig ladet den såkaldte “Presidential Walk of Fame” blive opdateret med nye plaketter, hvor tidligere præsidenter får vurderinger – direkte fra Trumps egen pen. Det fortæller The Guardian.
Personlige stikpiller under portrætterne
Langs kolonnaden ved West Wing hænger portrætterne af tidligere amerikanske præsidenter.
Under dem er der nu monteret plaketter med tekst, der ikke lægger fingre imellem. Joe Biden kaldes “den værste præsident i USA’s historie”, mens Barack Obama bliver omtalt som “en af de mest splittende politiske figurer”.
Modsat bliver Ronald Reagan fremhævet med varme ord og hyldest:
Læs også
“Han var fan af præsident Donald J. Trump længe før præsident Trumps historiske præsidentkampagne. Ligeledes var præsident Trump fan af ham!”
Biden fjernet og erstattet med en autopen
Et bemærkelsesværdigt træk er, at Joe Bidens portræt helt er blevet fjernet.
I stedet vises et billede af en autopen – et automatisk underskriftsværktøj, som Trump og hans støtter tidligere har påstået, at Bidens medarbejdere brugte i hans navn.
Det ses som en direkte hån og en markering af, at Trump ikke anerkender Biden som legitim tidligere præsident.

Historien skrives om med Trump som redaktør
Bill Clinton får heller ikke megen ære.
Læs også
Plaketten under hans portræt krediterer republikanske kongresmedlemmer for lovgivningsmæssige fremskridt og nævner tydeligt, hvordan Trumps sejr over Hillary Clinton i 2016 var et afgørende øjeblik.
Teksten lyder: “I 2016 tabte præsident Clintons hustru, Hillary, præsidentposten til præsident Donald J. Trump!”
Kritik og dalende opbakning
Ændringerne kommer på et tidspunkt, hvor Trumps opbakning blandt egne vælgere er faldende.
En ny måling fra Reuters viser en approval rating på 39 procent, hvilket er tæt på det laveste i hans nuværende embedsperiode.
Kritikken lyder især på hans økonomiske håndtering og den hårde tone, som også kom til udtryk efter mordet på filmskaberen Rob Reiner.