Danskerne fik i sidste uge et stort chok over elpriserne, der hen på midtugen var priserne helt oppe på det niveau, de var på under energikrisen i 2022.
Det satte selvsagt gang i stor debat om, hvorvidt med vores satsninger på vejrdrevet energi dækker os godt nok ind, og om vi skal kigge mod andre energiformer.
I Tyskland var priserne ligesom herhjemme også ualmindeligt høje - faktisk så høje, at man har indledt en undersøgelse af manipulation på det tyske energimarked.
Det skriver Nettavisen.
I Tyskland nåede priserne ligesom i Danmark helt op på over 10 kroner pr. kWh på de mest udsatte steder.
De stigende priser har vakt kritik i resten af Norden.
Den svenske energiminister Ebba Busch har peget fingeren mod Tysklands energimodel. Hun mener, at Tysklands beslutning om at operere med ét samlet prisområde presser priserne i vejret og skaber ”prissmitte” til nabolandene Danmark, Norge og Sverige.
I Danmark er vores strømforsyning flettet sammen med Norge, Sverige og Tyskland via et vidtforgrenet net af elkabler og ledninger. Derfor er den strøm, vi bruger, en blanding af dansk strøm, vandkraft fra de norske elve, svensk atomkraft og tysk kulkraft.
Energianalytiker Tor Reier Lilleholt fra Volue Insight peger på Tysklands udfasning af atom- og kulkraft samt landets tab af russisk energiimport som hovedårsagerne til de høje priser.
”De erstatter det her med sol og vind. Så bliver de mere afhængige af vejret, og du får flere prisudsving. På dage, hvor det ikke blæser, er forbruget så højt, at de kæmper med produktionen,” forklarer han og tilføjer, at Tyskland derfor importerer store mængder strøm fra deres nabolande.
Ifølge eksperter fungerer Norge i denne sammenhæng som et gigantisk batteri. Når Tyskland har overskydende produktion, sendes elektriciteten til de norske vandmagasiner, hvor den lagres, indtil tyskerne igen får brug for den.
Situationen har sat fokus på afhængigheden af vedvarende energi og det europæiske samarbejde omkring energidistribution.
