Udenrigsministeriet advarer: I morgen kan verden være lukket

21/10/2020

Mathias Busekist

Det kan ses, at den anden bølge af coronavirussen hærger videre.

Mest læste i dag

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det går den forkerte vej med smitten. Det gælder både hertillands, men også i det meste af Europa.

Det betyder, at Danmark muligvis kan være tilbage i samme situation, som vi var i marts, hvor Udenrigsministeriet frarådede rejser til alle lande.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det siger direktøren for Borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger.

”Vi kan meget snart – måske i morgen, hvor vi opdaterer vores rejsevejledninger igen – komme i en situation, som vi havde 13. marts, hvor hele verden var orange,” siger han.

Rejsevejledningen bliver opdateret

Udenrigsministeriets sidste opdatering viste, at man frarådede ikke-nødvendige rejser til stort set hele verden, dog med undtagelse af Cypern, Grækenland, Tyskland, Norge og dele af Sverige.

De danske myndigheder fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, der har over 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere, og onsdag morgen lå Tyskland på 48,6 nye smittede per 100.000 indbyggere.  

Tyskland ligger derfor langt hinsides Danmarks kritiske grænse.

Tyskland og Cypern kan blive forbudt rejsemål

Det kan dermed betyde, at Udenrigsministeriet i morgen vil fraråde rejser til Tyskland og Cypern på grund af stigende smittetal, hvorfor Danmark ikke er langt fra situationen, vi havde i marts.

Hvis Udenrigsministeriet skal åbne for et land, skal deres smittetal per 100.000 indbyggere være under 20.

Erik Brøgger nævner blandt andet, at smitten i Tjekkiet og Belgien, er omtrent 20 gange for høj til, at man ville kunne åbne igen.

Anbefalet til dig