Under enormt pres: Nu gør Mary noget

Nyheder
Kronprinsesse Mary gør nu noget for de danske farvande, der er enormt pressede. Foto: Shutterstock.
Kronprinsessen tager nu skeen i egen hånd.

Lige nu læser andre også

På overfladen ser alting måske godt ud, men vores danske farvande er enormt pressede, men det gør kronprinsesse Mary noget ved, når hun fredag deltager i udsættelsen af 50 rokker ved Kattegatcentret. Det fortæller WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse. 

Særligt hårdt ramt er nemlig familien af store bruskfisk som hajer og rokker. Rokkerne kom til verden for 425 millioner år siden, og i Danmark er der i alt 14 arter.

Men de fleste danske rokker er i dag truet af udryddelse, og det er problematisk, for de spiller som rovdyr en vigtig rolle i havet ved at holde det øvrige marine liv i en sund balance.

Derfor lancerede H&M og WWF Verdensnaturfonden for knap to år siden et længerevarende partnerskab for i fællesskab at gøre noget godt for det vilde dyreliv og samtidig nedbringe ressourceforbruget ved at tage betaling for poser i de danske H&M-butikker. Nu bliver de første sømrokker sat ud i Kattegat som en del af projektet.

"Det danske havmiljø er under et enormt pres fra intensivt fiskeri, forurening og udledning af næringsstoffer fra landbruget. Det gælder også sømrokken, der er en ikonisk og på sin vis eksotisk art i danske farvande. Derfor er jeg også særligt stolt over dette projekt, der skal skabe ny viden og opmærksomhed om sømrokken," siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:

"Vi er meget glade for Kronprinsessens deltagelse i rokkeudsætningen i dag, og sammen med H&M og Kattegatcentret håber vi at skabe større fascination af nogle af de arter, som har eksisteret i længst tid på vores klode. For med fascination følger begejstring, og det giver en lyst til at beskytte naturen, som der i den grad er behov for i dag."

Der er givet tilladelse til at udsætte i alt 50 sømrokker. Håbet er at hjælpe den pressede danske bestand og bidrage med ny viden. Rokkerne er udstyret med et lille mærke med et nummer på, som fiskere kan blive honoreret for at indberette i en database, hvis de får rokken i nettet. På den måde kan WWF Verdensnaturfonden og Kattegatcentret løbende blive klogere på rokkernes fangststed, tilvækst og bevægelsesmønstre.

Finansieret af tøjposer

Det fælles projekt finansieres af Pay it BAG-initiativet, hvor H&M som den første internationale modevirksomhed i 2018 begyndte at tage betaling for deres poser i butikkerne. Overskuddet fra posesalget går til grundforskning i danske sømrokkearter, og første fase af projektet kulminerer med udsætningen af op til 50 sømrokker fra Kattegatcenteret fra den 19. august frem til den 30. august.

"Vi er stolte af, at det er lykkedes at reducere vores poseforbrug med 60-65 procent, og at vi på den måde kan skabe positive forandringer for miljøet sammen med vores kunder. Beslutningen om at donationen skulle gøre en forskel for dansk natur, var oplagt for os, og det er spændende at være med til at bringe flere sømrokker tilbage i de danske farvande. H&M arbejder målrettet mod en mere bæredygtig modeverden, og det er kun muligt ved at samarbejde med andre – ikke mindst kunderne. At vi samtidig kan støtte et vigtigt naturbevarende formål i Danmark, er et stort plus for både H&M og vores kunder," siger Christel Friis-Mikkelsen, der er administrerende direktør for H&M i Danmark.

 

Anbefalet til dig