Nyheder24.dk
Forside Nyheder Undgå akutbesøg på hospitalet: Sådan passer du på dine kæledyr...

Undgå akutbesøg på hospitalet: Sådan passer du på dine kæledyr i julen

dog hund kæledyr kæledyrsejere senior ældre
Shutterstock.com

En eksper kommer med flere gode råd.

Lige nu læser andre

Forgiftninger, fremmedlegemer og fed mad;

det lyder som opskriften på en farlig cocktail, og det kan det nemt gå hen og blive, i hvert fald for vores kæledyr, forklarer Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:

“Selv om de fleste dyr vil elske juledage med duftende julemad og ekstra tid og opmærksomhed fra de tobenede, kan julen samtidig indebære en række farer for hund og kat. Her får du tips til en god og sikker jul for hund og kat”

Det skriver Agria i en pressemeddelse.

Forbered dyrets jul

Forbered dig på julens festligheder ved at tilbyde både hund og kat masser af leg og motion, inden julefejringen starter, forklarer Lotte Evers.

Læs også


Sørg også for, at de har spist, inden I sætter jer til bords, og giv dem deres egne sikre legetøj og tyggeben.

På den måde mindsker du risikoen for, at hund og kat følger savlende med ved julebordet, eller tygger i og spiser noget, de ikke bør. Og husk derfor at pakke lidt godt med til dit kæledyr, hvis I skal fejre julen væk fra hjemmet.

Julemagi uden udklædning

Julemandskostumer, sløjfer og rensdyrgevir-hårbånd – selv om det kan være nok så underholdende for os på to ben, er det ofte en kilde til stress for dyr, fordi vores dyr slet ikke bryder sig om at blive klædt ud. Ud over at det kan forhindre bevægelsesfrihed, forårsage ubehag og endda kvælningsfare, må prioriteten altid være dyrets velbefindende. Hvis du ønsker at peppe den firbenedes højtidslook op, kan en rød bandana være vejen frem, eller brug et filter på billedet efterfølgende. Dit kæledyr behøver ikke et kostume for at være en del af julemagien, understreger Lotte Evers.

Et bjerg af fristelser

Juletræ og julepynt er fascinerende set fra hunde- og kattehøjde.

Det kan tage lidt tid at vænne sig til, at der pludselig står et træ midt i stuen – nok specielt for de hunde, der ikke tidligere har oplevet, at skoven nu pludselig er kommet med hjem.

Læs også

Et juletræ er nærmest et Mount Everest af fristelser, og specielt kattene kan være svære at forhindre i at starte turen mod toppen, fyldt med glitrende, dinglende pynt. Glaskugler går nemt i stykker, hvis de – mod forventning – skulle dratte af grenene, og både to- og firbenede risikerer at skære sig på dem.

Brug plastkugler i stedet.

Hæng den mindst sarte og ufarlige pynt på de nederste grene, og husk, at alt, der er småt nok og mundret, kan havne i maven eller tarmen på hund og kat og sætte sig fast dér.

Ofte er det ensbetydende med operation. Undgå evt. helt at pynte op med fehår og sølvglimmer i strimler – specielt katte får ofte gnasket den slags i sig, og det kan være både dyrt og smertefuldt at få bortopereret den slags fra mave eller tarm.

Vent desuden at lægge gaverne under træet før juleaften, når alle er samlet i stuen – for at forhindre at hund eller kat tygger i gavebåndene; de kan være meget skarpe og kan skære i mundvigene.

Læs også

Og sørg også for, at alle bånd smides væk, når gaverne er pakket ud.

Julens spiselige farer

Julepynt, nye planter og nye dufte i huset – det er noget, de fleste nysgerrige katte og hunde gerne vil kigge nærmere på, og i særdeleshed killinger og hvalpe sætter gerne næse, tænder og kløer i alt nyt.

I juledagene har vi ofte andre blomster i huset end sædvanligt, så tænk på, at mange af julens løg- og potteplanter kan være giftige eller indeholde plantesaft, som er hudirriterende, f.eks. liljer, julerose, hyacint og amaryllis. Bær fra kristtjørn og mistelten er giftige.

Det samme gælder de røde bær på taks.

Nødder, vindruer, rosiner, mistelten, julestjerner og chokolade er også giftige for hunde, så hold også disse væk fra snudehøjde.

Læs også

Ads by MGDK