Ungarbejder dræbt under skyderiet i Field's

Af: Thea Andersen

|

05/07/2022

Det er Nordisk Film, der nu bekræfter, at en ungarbejder har mistet livet under skyderiet i Field's.

Lige nu læser andre også

De tre personer, som søndag aften blev dræbt ved et skyderi i Fields, er to unge og en voksen.

Der er tale om en pige og en dreng på 17 år samt en 47-årig mand med russisk statsborgerskab, som bor i Danmark. Det fortalte chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde mandag klokken 08:00.

Kort efter skyderiet blev en 22-årig mand anholdt, og politiet var overbevidste om, at det var deres gerningsmand. Han er nu sigtet for manddrab og foreløbig varetægtsfængslet frem til den 24. juli. 

Siden tragedien har Field's holdt lukket, ligesom Nordisk Films-biografer har holdt lukket dagene efter.

Desværre så kommer Nordisk Film Biografer med rigtig trist nyt.

De bekræfter nemlig, at en af de tre dræbte var ansat i biografen i Field's, skriver SE og HØR.

"Det er med stor sorg, at vi kan bekræfte, at en af vores unge biografmedarbejdere i Field’s mistede livet ved søndagens forfærdelige og ubegribelige tragedie," skriver Casper Bonavent, som er direktør i Nordisk Film Biografer, i en pressemeddelelse.

Om der er tale om den 17-årige pige eller den 17-årige dreng, er ikke oplyst.

Anbefalet til dig