Ulovlig handel med vilde dyr eller dele fra vilde dyr er den fjerdestørste kriminalitet i verden og en stor trussel imod klodens biodiversitet. USA er et af verdens allerstørste markeder for handel med såkaldte wildlife-produkter - både lovlig og ulovlig handel. Begge dele er steget i løbet af de seneste årtier, viser et studie, som Københavns Universitet har ledet.
Det fortæller Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne har undersøgt, hvordan handlen med wildlife-produkter i USA har udviklet sig fra 1979-2014.
De kan udlede, at antallet af konfiskerede ulovlige wildlife-produkter er steget i løbet af perioden, og at nogle dyr er blevet mere populære, mens andre har tabt terræn. Det er bl.a. er bjørne, hvaler, krokodiller, koraller, snegle og muslinger, som man forsøger at smugle ind i landet i større grad end tidligere. Samtidig bliver der konfiskeret færre dele fra elefanter, næsehorn og kattedyr.
Kønsdele fra løver og levende søpølser
Undersøgelsen viser, at de amerikanske myndigheder igennem perioden har beslaglagt godt seks millioner ulovlige genstande - nogle døde, andre levende - fordelt på 3.400 forskellige dyrearter. 581 af arterne er kategoriseret som truede.
"Der bliver konfiskeret alt fra kønsdele fra tigre og løver, mærkelige små flasker med olie lavet af forskellige dyr, skæl fra pangoliner, men også levende igler og søpølser samt søheste, der skal bruges som kæledyr," fortæller biolog Maria Therese Bager Olsen fra Københavns Universitet, som har ledet forskningen. Hun fortsætter:
"Selvom den ulovlige handel med ting fra vilde dyr er langt mindre end den lovlige, foregår den i så stor en skala, at den truer biodiversiteten. Og de seks millioner er jo kun det antal, som tolderne har opsnappet. Det virkelige tal er formentlig meget højere."
Opgjort i kilo blev der i 1980'erne konfiskeret knapt 2.700 kilo ulovlige genstande om året i gennemsnit, hvorimod der fra 2000-2013 blev beslaglagt 534.000 kilo hvert år.
Lovlig og ulovlig handel går hånd i hånd
At mængden af konfiskerede wildlife-produkter overordnet er vokset, kan ifølge forskerne bl.a. skyldes bedre kontrol ved grænserne, men også øget globalisering, idet det er blevet nemmere at rejse og tranportere varer. Derudover er der de senere år opstået sorte internet-markeder for eksotiske kæledyr.
"Når bestemte slags dyr trender, ligger forklaringen sandsynligvis i faktorer som skift i tøjmode og madtendenser, større efterspørgsel på eksotiske kæledyr og større interesse for jagt og dermed jagttrofæer. Når handlen med dele fra elefanter, næsehorn og store katte samtidig er faldet i USA, skyldes det muligvis, at bestandene af disse arter er skrumpet, og det derfor er sværere at få fat i produkterne; at mange af varerne ender i asiatiske lande, hvor efterspørgslen på produkterne er steget, eller at handlen er blevet så sofistikeret, at det simpelthen ikke bliver opdaget," siger Maria Therese Bager Olsen.
Studiet viser samtidig et mønster, som kan være brugbart i bekæmpelsen af wildlife-kriminalitet fremover:+
"Vi kan se, at de varegrupper, som stiger i den lovlige handel, også stiger i den ulovlige handel. Det gælder fx bjørnetrofæer, muslinger og snegle. Og det kan man bruge til at forudsige, hvilke typer produkter, man skal holde ekstra øje med," siger Maria Therese Bager Olsen.
Om undersøgelsen
- De største eksportører af de ulovlige produkter var Kina, Indonesien og Taiwan.
- Knap 900 millioner wildlife-produkter blev lovligt importeret til USA i perioden, men seks millioner ulovlige produkter blev konfiskeret. Træ og planter og udgjorde lidt under halvdelen af det samlede antal.
- Den lovlige import er hvert år i perioden vokset med gennemsnitligt godt 300.000 wildlife-genstande. Samtidig har der været en gennemsnitlig stigning på knap 2.100 konfiskerede ulovlige genstande om året.
- Det anslås, at der på verdensplan handles illegalt med wildlife-produkter for op mod 23 milliarder USD (kilde: World Economic Forum).
- På verdensplan er den rapporterede handel med wildlife-produkter fra vilde dyr firedoblet i løbet af omtrent samme periode, viser et andet studie fra 2018
- Studiet er udført af Maria Therese Bager Olsen i samarbejde med Jonas Geldmann, Nathan J. Sanders og Neil D. Burgess fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet; Mike Harfoot, Derek P. Tittensor og Becky Price fra FN's Miljøprogram - World Conservation Monitoring Centre, UK; Pablo Sinovas fra Fauna & Flora International, UK; Katarzyna Nowak fra Department of Zoology and Entomology, University of the Free State, Sydafrika.
- Maria Bager Olsen var tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum under udarbejdelsen af studiet og er nu tilknyttet Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.