Billige blomster fra lande uden for EU har tit sprøjtegifte, som aldrig ville blive godkendt til brug her hos gartnere og landmænd, men alligevel må vi gerne importere dem. Og lidt skørt er det faktisk, at de sprøjtemidler, vi ikke må bruge, nogle gange bliver lavet i et EU-land, som f.eks. Danmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Via Ritzau.
Mange danskere elsker at forkæle deres partner med en buket blomster, og i dag er importerede buketter så billige, at der årligt importeres 160.000 tons blomsterprodukter (2020).
Men med importen følger rester af sprøjtegifte i større mængder, og vel at mærke fra sprøjtegifte der ikke er godkendt til anvendelse i EU. En del blomster importeres fra lande uden for EU til f.eks. Holland og Tyskland, hvorfra de så kommer videre til Danmark.
Forbrugerne kan derfor potentielt blive udsat for sprøjtegiftene eller deres nedbrydningsprodukter gennem hudkontakt og indånding under håndtering af blomsterne. Når blomsterne bortskaffes som affald, kan sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter potentielt udgøre en risiko for miljøet.
I EU gælder fælles EU-regler om, at sprøjtegifte kun må anvendes, hvis de er godkendt af myndighederne. Samme regler gælder ikke nødvendigvis i de lande, hvorfra blomsterne importeres, men EU har ikke vedtaget regler for importerede blomsterprodukter med rester af sprøjtegifte. Der findes regler for fødevarer, men altså ikke for roser, tulipaner og andre farvestrålende produkter.
Eksporten foregår til trods for, at EU har vurderet sprøjtegiftene til at udgøre så alvorlig en miljø- og sundhedsmæssig risiko, at de ikke vil udsætte deres egne landmænd og borgere for det. Og det er en praksis, som FN og eksperter over for Danwatch kalder både hyklerisk, beskæmmende og en mulig krænkelse af menneskerettigheder.
Ifølge en undersøgelse foretaget af ngo-medierne Unearthed og Public Eye har Danmark sammen med andre EU-lande eksporteret mere end 81.000 tons ulovlige sprøjtegifte til lande uden for EU i 2018. En tendens, der fortsætter.
