Nyheder24.dk
Forside Nyheder Vejrfænomen rammer Danmark i dag: Det kan blive voldsomt

Vejrfænomen rammer Danmark i dag: Det kan blive voldsomt

orkan, vejrskifte dmi
Shutterstock

Noget usædvanligt er på vej over Danmark

Det danske vejr ser umiddelbart ganske fredeligt ud mandag, men flere kilometer over vores hoveder er situationen en helt anden.

I omkring 10 til 12 kilometers højde bevæger kraftige vinde sig hen over Danmark fra nordvest.

Her kan vindstyrken nå op omkring det dobbelte af stormstyrke, skriver DMI.

Det skyldes en jetstrøm, som befinder sig højt oppe i atmosfæren og dannes i områder, hvor varm og kold luft møder hinanden.

Jo større temperaturforskellen er, desto kraftigere kan vinden blive.

Mandagens jetstrøm er dog langt fra blandt de mest ekstreme.

Under særlige forhold kan vindhastigheden i jetstrømme nemlig nå helt op på tre til fire gange stormstyrke.

Flypassagerer kan mærke urolig luft

De kraftige vinde får ikke den store betydning for danskere nede på jorden, men personer, der skal ud at flyve, kan muligvis mærke forholdene.

Omkring jetstrømmen kan der opstå turbulens, og mandag ventes der let til moderat turbulens over området.

Ved jordoverfladen bliver vejret til gengæld væsentligt mere roligt.

Vinden bliver hovedsageligt svag til jævn fra vest, mens der ved kysterne lokalt kan forekomme frisk vind.

Det holder samtidig tørt med perioder med sol, selv om skyer flere steder kan fylde en del. Temperaturen ventes at nå mellem 15 og 18 grader.

Mere ustadigt vejr på vej

Allerede tirsdag begynder vejret at ændre karakter.

Vinden drejer mod syd, og lidt varmere luft strømmer ind over landet. Temperaturen kan derfor nå mellem 17 og 21 grader.

Solen får dog kamp til stregen af skyer, og flere steder kommer der perioder med regn. I Jylland kan nedbøren lokalt blive kraftigere i løbet af dagen.

Onsdag fortsætter det ustadige vejr med regn mod øst og spredte byger andre steder. Temperaturen ventes at ligge mellem 15 og 19 grader.

Torsdag og fredag bliver præget af endnu mere regn og flere byger, mens vinden ved kysterne flere steder kan blive hård.

Lørdag ser foreløbig lidt lysere ud med perioder med sol, men også her kan spredte byger ramme landet.

Ads by MGDK