I en alder af 79 år, er den britiske musiker Denny Laine sovet ind.
Det bekræfter musikerens kone, Elizabeth Hines, over for sine Instagram-følgere, skriver Ekstra Bladet.
"Min kære mand er gået bort på fredfyldt maner denne morgen. Jeg var ved hans side og holdte hans hånd, mens jeg spillede hans yndlings julesanger for ham," skriver hun og fortsætter:
"Ham og jeg troede begge, at han ville overvinde sine helbredsproblemer og vende tilbage fra rehabiliteringscentret. Desværre var hans lungesygdom, lungefibrose, uforudsigelig og aggressiv."
Hun fortsætter med at fortælle, at Denny kæmpede bragt til sidste åndedrag og aldrig brokkede sig over noget.
Denny Laine er blandt andet kendt for at have være med til at skabe de to rockbands 'The Moody Blues' og 'Wings', hvor han spillede med 'The Beatles'-stjernen Paul McCartney i en årgang.
Slutteligt får Hines udsendt en tak til dem, der har udvist støtte i den seneste tid.
"Denny var meget taknemmelig for alle jer, som sendte ham kærlighed, støtte og de mange rare ord gennem de sidste par måneder af hans helbredskrise. Det fik ham til at græde," skriver hun og fortsætter:
"Jeg takker jer alle for at sende os kærlighed og støtte. Det var min absolutte ære og mit privilegie at være ikke kun hans kone, men også at være den, der tog sig af ham gennem hans sygdom og sårbarhed."