For nylig har Viaplay annonceret en prisstigning og nu planlægger virksomheden yderligere tiltag.
Dette blev offentliggjort i en pressemeddelelse sammen med virksomhedens regnskab for første kvartal.
Det skriver B.T
Som forventet viser regnskabet endnu et underskud.
Viaplay rapporterer et driftsunderskud på 437 millioner svenske kroner, hvilket svarer til omkring 300 millioner danske kroner.
Som følge af underskuddet indfører Viaplay flere ændringer, der vil påvirke mange af deres kunder.
Virksomheden planlægger nye tiltag for at komme problemet med kontodeling til livs. Det er nemlig noget streamingtjenesten ser som en stor udfordring.
"Vi skønner, at cirka en tredjedel af vores premium-abonnenter deler deres kontooplysninger. Det er uretfærdigt," udtaler CEO Jørgen Madsen Lindemann i pressemeddelelsen. Han tilføjer, "På visse markeder har vi allerede implementeret begrænsninger på antallet af samtidige streams til livebegivenheder, hvilket har været succesfuldt og har motiveret nye kunder til at købe abonnementer."
Til sommer planlægger Viaplay at indføre endnu flere initiativer.
"Vi vil iværksætte mere omfattende foranstaltninger denne sommer for at sikre, at flere betaler for det indhold, de ser.
Vi samarbejder også med vores branchekolleger for at bekæmpe piratkopiering, men vi har brug for mere støtte fra politikere og tilsynsmyndigheder for at forhindre og overvåge al ulovlig distribution af indhold," siger Lindemann.