Vil du købe bolig, skal du grave dybere i lommen: Her er boligbyrden højere end andre steder i landet

Af: Liva Høyberg

|

11/06/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom renten netop er sat ned, så er det stadig dyrt at få foden indenfor på boligmarkedet.

Lige nu læser andre også

Vil du starte med den gode eller den dårlige nyhed?
Det er altid svært at afgøre, hvor henne man skal starte.

Men lad os tage den gode først.

Mange danskere er i disse dage optaget af boliglån og renter. Især efter ECB netop har sat renterne en, hvilket markere sig som værende den største rentenedsættelse i 12 år.

Derfor er det også en glædelig nyhed at ejerlejligheder i København, sluger en mindre del af københavnernes budget.

Dog ser det straks værre ud, hvis man ser på den såkaldte boligbyrde. 

Det skriver TV 2

Med "boligbyrden" menes den andel af indkomsten, som en husstand med to voksne og to børn skal bruge, hvis de ønsker at træde ind på boligmarkedet.

Her er den dårlige nyhed: Boligbyrden for ejerlejligheder i København ligger stadig langt over gennemsnittet. Faktisk er den historisk høj, og man skal langt tilbage i tiden, til finanskrisen, før man så en lignende andel af indkomsten gå til bolig.

Det viser en ny beregning fra Arbejdernes Landsbank, som har undersøgt, hvor meget boligejere bruger på deres hjem.

"Jeg vil ikke sige, at situationen er kritisk. Men det er rigtigt, at boligbyrden er steget, og at den er højere end både gennem 2010'erne og under coronakrisen. Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at træde ind på ejermarkedet i København," udtaler privatøkonom for Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer.

Disse tal illustrerer, at Københavns boligmarked ikke er for alle.

Som dominobrikker

I de seneste år har boligpriserne været påvirket af faktorer, som ingen kunne have forudset. Blandt andet sendte corona-krisen boligpriserne i vejret, som derefter tog inflation og centralbankernes renter med i farten. Det gjorde, at boligejere måtte grave dybere i lommerne for at kunne betale renter på deres lån.

Det blev dog ikke bedre af det nye boligskattesystem, der trådte i kraft. Selvom det umiddelbart ikke har betydet højere månedlige udgifter, så påvirker det boligernes priser, når de bliver solgt.

Når det kommer til boligbyrden, spiller særligt tre faktorer en rolle: boligens pris, renteniveauet og boligskatten.

Ikke helt så slemt som frygtet

Økonom hos Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, mener dog ikke, at situationen er så slem, som man kunne frygte.

Selvom boligskatterne er blevet højere, hvis man nu skal købe en ejerlejlighed i Københavnsområdet, så er priserne stagneret, og renten er netop faldet igen.

Ret præcist skal en huskøber bruge 61 procent af sin disponible indkomst, hvis man ønsker en gennemsnitslejlighed i København.

Dette er et fald, da man i januar skulle bruge 63 procent, og under finanskrisen måtte slippe hele 67 procent.

Kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed i København er dobbelt så høj

Ifølge ejendomsmægleren Boligsiden koster en gennemsnitlig kvadratmeter i en lejlighed i Københavnsområdet nu cirka 52.000 kroner. Dette er markant mere end for fem år siden, men stadig mindre end i december sidste år.

Derfor er der stadig grund til optimisme, set i bakspejlet, at situationen har været værre.

Anbefalet til dig