'Vild med dans'-dommer har arbejdet på årelangt projekt - afslører nu, hvad det er

Af: Liva H.

|

13/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vidste du det?

Lige nu læser andre også

Vild med dans-dommeren Sonny Fredie-Pedersen imponerer ikke kun på dansegulvet, men har mange talenter at byde på. I dag markerer en stor dag for ham, da han netop har offentliggjort et projekt, han har arbejdet på længe, og som viser endnu en side af hans mange talenter.

Sonny Fredie-Pedersen kan mere end bare danse – han kan også synge. Hans nyeste hit "Yellow" er netop blevet udgivet, og det byder på både energiske toner og en dybere fortælling. Sangen handler om følelsen af at være fanget – som når man står ved et gult lys og ikke kan bevæge sig hverken til højre eller venstre. Det kan overføres til mange situationer i livet, arbejdet eller kærligheden, hvilket gør sangen relaterbar for mange.

Det skriver HER&NU

Sangen er resultatet af et mangeårigt samarbejde med den Grammy-vindende og multi-platin-producer Tommy Parker. Sonny forklarer:

"Tommy Parker og jeg har skrevet og produceret musik sammen de sidste 14 år, så vi er som familie. Derfor vil jeg ikke længere kalde det en arbejdsproces, men virkelig bare to passionerede individer, som deler de samme visioner for livet og musikken. Det er en gave at kunne finde nogen, man kan skabe en livslang forbindelse med og samtidig arbejde kreativt sammen med."

Selvom det er en spændende milepæl for Sonny at udgive denne sang, glæder han sig også til snart at indtage sin plads som dommer i TV 2's "Vild med dans". Her skal han for tredje gang bedømme de danske kendissers dansefærdigheder, og han afslører, at dans spiller en central rolle i hans musik.

"Jeg har lige instrueret og filmet min musikvideo til 'Yellow'. Denne gang er det Los Angeles' centrum, der fungerer som baggrund for videoen. For mig handler det altid om at skabe et univers, man kan fordybe sig i med både lyd og billede," fortæller Sonny og afslører, at musikvideoen til sangen "Yellow" snart vil blive offentliggjort.

Anbefalet til dig