Vinkede farvel til Karsten Ree: Så skidt står det til med økonomien

Nyheder
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
I 2024 trådte DBA-milliardæren ud.

Lige nu læser andre også

Karsten Ree har været meget i medierne gennem det seneste års tid.

Tilbage i august 2024 kom det frem, at kendismilliardæren og hans daværende kone, Janni Ree, skulle skilles, og det endte med at blive starten på et større drama.

Efter begge parter havde kastet med mudder, stod det klart, at Janni ikke havde ret til en eneste krone.

Mens offentlighedens øjne var rettet mod skilsmissens personlige opgør, blev det hurtigt glemt, at Karsten havde forladt sit mangeårige forretningsimperium kun få måneder forinden.

Hårdt første år

I maj 2024 trak han sig ud af Ree-koncernen og overlod ansvaret til sine tre sønner, Christian, William og Oliver Ree, samlet under holdingselskabet Ree Office ApS.

Nu foreligger det første regnskab efter generationsskiftet, og tallene tyder på, at det har været hårdt ikke at have farmand med ombord.

Sådan skriver SE og HØR.

Koncernen har noteret et underskud på hele 246,9 millioner kroner, hvilket står i stor kontrast til ledelsens tidligere forventning om et positivt resultat for 2024.

Hvad der helt præcist er gået galt, fremgår ikke af regnskabet.

Ser positivt på fremtiden

Trods det voldsomme minus lyder der dog optimisme fra de tre brødre.

I ledelsesberetningen fremgår det, at både koncernen og moderselskabet forventer et positivt resultat i 2025 - og de er da heller ikke tæt på at være pressede.

Der er også stadig økonomisk luft under vingerne. Egenkapitalen udgør fortsat solide 1,37 milliarder kroner, hvilket betyder, at pengetanken er alt andet end tom.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig