Vred milliardær: Vil ikke betale

20/1/23 11:03

Nicolai Haugsted

Foto: Pixabay
Direktør for energiselskab er ikke tilfreds med, at skulle betale for el.

Knud Erik Andersen, milliardær og adm. Direktør i energiselskabet European Energy, er langt fra tilfreds med de krav der bliver stillet til ham. Det skriver Ekstra Bladet.

Han står nemlig til at skulle betale for at koble sig på elnettet, for da at kunne bruge sende deres vare - strøm - ud til kunderne.

Kravet er, ifølge ham, et benspænd for den grønnere fremtid Danmark håber på at kunne optimere.

“Det kan få alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling i hele EU. Derfor er det afgørende, at vi får klarhed over, om der er fundament under forslaget, som nu er i kraft i Danmark” udtaler Knud Erik Andersen sig til mediet Energiwatch. Han udtrykker sin bekymring yderligere:

“Energinets metodeforslag og dets fortolkning af EU-retten risikerer at skabe præcedens for, at finansieringen af elnettet overvæltes på producenterne af vedvarende energi”.

Det er ikke kun Andersens energiselskab der er påvirket af omstillingen: andre elproducenter som for eksembel vindmølleparker og solcellearker skal punge ud af samme årssag som European Energy. 

Derfor har han valgt at sende en klage afsted til Energimærkenævnet.

“Green Power Denmark mener ikke, at man kan pålægge udviklerne disse udgifter i form af et tilslutningsbidrag. (...) Den nødvendige udbygning af vedvarende energi vil blive forsinket og unødvendigt dyr. Det er ikke alene i strid med reglerne i EU; Det er også ærgerligt, at der kommer et så alvorligt benspænd i en tid, hvor vi har brug for al den vedvarende energi, som vi kan producere

Prisen for at kunne koble sig på nettet, kan nu risikere at stige med 100 mio. Kroner pr. vindmøllepark , der laver 250 MW.