Wolt i vild vækst: Nu udvider de til denne by

Af: Mie M.B

|

18/01/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Wolts vækst ser ud til at fortsætte i resten af 2024

Lige nu læser andre også

Take-away-entusiaster nord for Aalborg kan glæde sig, da Wolt udvider deres dækningsområde og nu leverer til Støvring, Øster Hornum, Ellidshøj og Volsted. Denne udvidelse, der trådte i kraft den 17. januar, giver endnu flere nordjyder muligheden for at få nem aftensmad, morgenbrød på kontoret eller hurtig levering af mælk på bare 30 minutter. Det skriver Aalborg.nu.

Wolt ser positivt på udvidelsen og håber på yderligere samarbejder med lokale forretninger og kurérpartnere i det nye område. Mikkel Tofte, kommunikationschef hos Wolt, udtaler i en pressemeddelelse:

"Aalborg er et af de områder på Wolts Danmarkskort, der har vist sig at have størst potentiale. Vi er spændte på at udvide vores leveringsområde i Nordens Paris og give endnu flere aalborgensere mulighed for at benytte sig af Wolt. Samtidig ønsker vi at tilbyde flere nordjyske butikker og restauranter muligheden for at levere deres mad og produkter til både nye og gamle kunder på rekordtid, under 30 minutter."

Wolts ekspansion kommer efter et år, hvor virksomheden har udvidet markant på landsplan, og denne udvikling forventes at fortsætte ind i 2024.

Mikkel Tofte tilføjer: "Med vores tilstedeværelse ønsker vi at styrke den lokale sammenhængskraft. Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at lokale forretninger kan nå ud til et endnu større marked end det, de allerede har."

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig