De nemmeste halloween-cookies: Sådan laver du dem

Opskrifter
Foto: Shutterstock.com
Her får du opskriften på halloween-cookies, som kræver få ingredienser og er nemme at bikse sammen.

Lige nu læser andre også

Den 31. oktober er det halloween, og det er en tradition, som mange danskere har taget til sig. 

Ifølge Videnskab.dk er halloween egentlig en overgangsfest mellem sommer og vinter. Det er derfor, at det altid fejres i slutningen af oktober. Sommerens afslutning markeres som en sen efterårsfest med stærke traditioner knyttet til død og genfødsel.

Herhjemme bliver halloween især markeret med udskårne græskar og uhyggelige udklædninger. Derudover er der også masser af lækkerier, man kan kaste sig over, hvis man vil skabe en (u)hyggelig stemning.

Her får du opskriften på halloween-cookies, som kræver få ingredienser og er nemme at bikse sammen. 

Opskriften stammer fra den amerikanske site Taste of Home. I den oprindelige opskrift er der anvendt shortening, der er et vegetabilsk fedtstof. Det kan være svært at opstøve i danske supermarkeder, derfor er det udskiftet med smør i denne version. Dog kan det godt findes på flere danske webshops, hvis du foretager en hurtig google-søgning.

Derudover skal der bruges Reese's mini peanut butter cups. Disse små chokolader kan også findes online. 

Det skal du bruge:

250 gram peanut butter

200 gram sukker

1 stort æg

24 Reese's mini peanut butter cups

80 gram mørk, hakket chokolade

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk peanut butter og sukker til det er lyst og luftigt. Pisk ægget i.

1 tsk smør

48 sukkerøjne

Rul 24 cookie-kugler af dejen. Placer på en bageplade og pres dem lidt flade. Bag i 15-17 minutter. Afkøl i tre minutter, før de fjernes fra pladen til rist. Tryk herefter en mini-peanutbutter cup i midten af hver cookie. Lad kagerne køle helt af.

Smelt chokolade i mikrobølgeovn eller over vandbad. Rør til det er glat. Kom chokolade i en plastikpose - beregnet til madvarer - skær et lille hul i et hjørne af posen. Klæb slikøjnene på de små peanutbutter cups ved hjælp af den smeltede chokolade. Lav otte linjer på hver cookie, der skal ligne edderkoppeben. 

Lad chokoladen stivne helt, inden kagerne serveres. 

Kilde: Taste of Home. 

 

 

Mest læste

Flødekartofler uden fløde går viralt: Her er verdens bedste opskrift Elsker du også flødekartofler? Så læs med her, og få verdens bedste opskrift
Bedstemors fem 'hemmelige' tricks: Sådan får du altid sprød svær på flæskestegen For bedstemor har det altid været simpelt at få sprøde svær på flæskestegen, men for nogen kan det være næsten umuligt. Med disse fem smarte 'bedstemor' tricks herunder, er du sikret sprøde svær op til jul.

Anbefalet til dig