New Legends Stage ved FACEIT Major i London er overstået, og slutspillet er klar til at gå i gang. Otte hold har kvalificeret sig. I denne artikel vil vi se lidt nærmere på fire af dem: Hvordan har de klaret sig hidtil, hvem er profilerne - og hvad kan vi forvente af deres kvartfinaler på torsdag?
BIG
Først har vi det tyske mandskab fra BIG med en enkelt brite, Smooya, på holdkortet - en af de få i pro CS:GO.
Deres vej til kvartfinalerne har været ekstremt svingende. De har haft problemer med amerikanske Complexity, hvor de smed et map, men med flotte sejre over Faze på 16-5, Tyloo på 16-7 og Hellraisers på 16-9, har BIG absolut gjort sig fortjent til deres plads, da de har måtte kæmpe sig igennem nogle stærke hold.
Normalt når vi taler BIG, så skal vi omkring Tabsen, men han har endnu ikke vist storform under majoren.
Manden vi skal tale om fra BIG er i stedet føromtalte Smooya, vores eneste brite. Han har nemlig vist et enormt højt niveau, og holdt det voldsomt højt hver gang det gjaldt. Med et gennemsnit på 1.54 i hltv's 2.0 rating under New Legends Stage må man sige, han virkelig er mødt op til kamp. Han har også flotte frag scores på 27, 23. 20 og 28 over deres fire kampe. Hans dårligste resultat kom i deres nederlag til Complexity, men her satte han stadigvæk hele 20 frags på tavlen, selv om BIG kun hev 8 runder hjem.
NaVi
Det Russisk/ukrainske mandskab NaVi er eneste repræsentant fra CIS-regionen.
Deres første kamp mod Astralis endte med et nederlag. Til trods for en stærk præstation, måtte NaVi tage til takke med et 14-16 nederlag som gav dem en 0-1-start på New Legends Stage. De kom dog stærkt igen på andendagen med en flot 16-12 sejr over Faze, og har sidenhen fundet to sejre over svenske mandskaber: 16-6 imod NiP og 16-9 imod Fnatic.
NaVi er normalt ret fokuseret på spillet omkring ukrainske S1mple, men indtil videre har det været et fælles løft af S1mple, Electrionc og Flamie. De sidste to er den russiske del af NaVi. Alle tre har leveret på et rigtig højt niveau. Fortsætter de det stærke spil sammen med deres gode holdånd og kampvilje, har de en god major foran sig.
Complexity
Amerikansk/canadiske Complexity er virkelig kommet bragende afsted. Ret uventet kom de igennem med et flot 3-0 resultat i New Legends Stage. Deres resultater taler næsten for sig selv - de er vanvittigt godt spillende for tiden: 16-4 over Fnatic, 16-11 over G2 og 16-8 mod BIG.
Complexity er et hold, hvor vi ikke kan pege på nogen individer, der skiller sig særligt ud. De flotte resultater er kommet ved hjælp af en vanvittig god holdsynergi, hvor alle fem spillere har leveret rigtig flot spil på alle de rigtige tidspunkter.
Med en stabilt spillende core på fem individer, der hver især har et højt individuelt niveau, kombineret med, at de som hold virkelig klikker, og det at ingen helt har kunne forberede sig på dem, har betydet, de indtil videre har kunne tage alle hold med storm.
Mibr
Det brasiliansk/amerikanske Mibr-mandskab har stjerner som Tarik, Stewie2k, Fallen og Coldzera. På forhånd fandt man det svært at tro, at de ikke ville flyve gennem Legends Stage. Men til trods for et stjernespækket hold har der været knas på linjen: Deres samarbejde har manglet. Kommunikationen er ikke helt hvor den skal være, og de har haft en svær vej.
Første kamp smed de til Tyloo i et 13-16 nederlag. Derefter vandt de ret overbevisende over Mousesports 16-6 samt 16-4 over G2, for så at tabe med de knusende cifre 0-16 til Astralis.
Til sidst sluttede de af med et tæt opgør imod NiP i en Bo3, hvor de hev en 2-1 sejr hjem efter tre hæsblæsende maps, som alle var rigtig tætte.
Inden deres kamp imod NiP havde ingen rigtig skilt sig ud hos Mibr, men jeg synes, at man skal give credit til Coldzera for at spille en vanvittig kamp imod NiP som i sidste ende er med til at sikre dem pladsen i kvartfinalerne. Uden så stærkt spil fra ham af, ville de næppe have klaret sig videre.
Kvartfinalerne står for døren for disse 4 hold:
De fire hold er klar til deres kvartfinale-kampe på Torsdag den 20. september:
Første kamp er BIG vs NaVi klokken 16:15 på Torsdag.
Som de har spillet hidtil, er kampen klart i NaVi's favør, men vi kan ikke se bort fra det høje individuelle niveau som Smooya fra BIG har vist. Hvis også Tizian og Tabsen rammer dagen, så kan vi få os en rigtig tæt kamp.
Dernæst har vi Complexity vs Mibr klokken 19:45 Torsdag. (Tiden er cirka - da kampen starter 30-45 min efter kamp 1 er overstået)
Med den form som Complexity har vist, samt det manglende niveau fra Mibr vil en tæt kamp ikke overraske mig. Mibr bør naturligvis være favoritter. På papiret er de det stærkeste hold, men hvis ikke Mibr møder op til kamp, som de ikke gjorde imod Astralis, hvad 0-16 nederlaget viser, så får de en røvfuld af Complexity, der har vist et rigtig højt niveau i alle deres kampe.
I morgen bringer vi en optakt til de sidste to kvartfinaler, hvor vi gennemgår de øvrige fire hold, deriblandt danske Astralis.
Har i svært ved at se opgørerne live? Intet problem, der kan findes VOD's her.