New Legends Stage ved FACEIT Major i London er overstået, og slutspillet er klar til at gå i gang. I denne artikel vil vi se nærmere på de fire hold, som mødes på fredag. Hvis ikke du har fået læst vores optakt til de første to kvartfinaler torsdag, hvor vi gennemgår de første fire slutspilshold, så kan du læse den her.
Team Liquid
Team Liquid er et mix-hold fra NA med repræsentanter fra Canada, USA og Brasilien. De kommer til slutspillet via en magtdemonstration i swiss-formatet med 3-0. Sejrene lød på 16-7 mod Winstrike, 16-10 mod NiP og en imponerende sejr på 19-15 over Astralis. Dét niveau Liquid har vist indtil nu, gør at vi kan regne med at de når langt til denne Major.
Team Liquid har en virkelig godt skydende quadriple med de unge talenter Elige og Twistzz, veteranen NAF og hårdtslående nitr0. NAF har været voldsomt godt skydende i deres tre hidtidige major-kampe, men også Elige og Twistzz holder sig flot til omkring de 20. Også nitr0 er der i alle kampe med et niveau, som er så højt, at han følger dét niveau, der skal til, for at følge hans hold.
Det er umiddelbart svært at pege én mand ud. Skal vi tage en enkelt spiller, som er værd at holde ekstra øje med, må det være NAF: Han har smidt stærke frags, og solide tal i alle kampe.
Hellraisers
Indtil videre har det været en blandet præstation fra vores mix-hold fra Europa. De smed to kampe, 20-22 til og et 9-16-nederlag til BIG. Men fik også tre flotte sejre: 19-16 over C9, 16-10 over Tyloo og en rigtig flot 2-1 sejr over Fnatic i den sidste kamp. Ikke alene hev de sejren hjem, men de fik et flot 16-2-win på Cache i deres sidste map mod Fnatic.
Der er ikke meget debat om, hvem vi skal fremhæve. Det er muligt, at holdet har stået stærkt, og støttet ham, men der er ingen vej uden om Issaa. Han repræsenterer Jordan på bedste vis. Over syv spillede maps har han hevet en imponerende 1.32 score fra hltv's 2.0 rating.
I alle syv maps hvor han har sat +22 frags på tavlen. Hans spil imponerer mig udover alle grænser. Han får mig til at tænke på spillere som NiKo og Coldzera fra deres storhedstid, hvor de kunne bære et helt hold alene. Issaa kan, som han spiller lige nu, lukke maps alene.
Astralis
Pressefoto: Astralis
Lad os rette blikket mod vores danske drenge fra Astralis. De har haft en lidt sværere vej gennem majoren end forventet, alle anså dem som stor-favoritter til at vinde inden start, men de har ikke været så dominerende som forventet. De hev en 16-14 over NaVi i første kamp, for så at løbe Vega Squadron over med 16-4. Derefter smed de et map til Liquid og tabte 15-19, men lukkede så deres kvalifikation til kvartfinalerne med en imponerende 16-0 over Mibr.
Manden vi skal tale om for Astralis, er ham som står bag deres flotte AWP-spil. Nemlig Device. Han kom tilbage fra sygdom som lyn og torden, og har kun vokset med opgaven lige siden. Hans niveau er skyhøjt, og han har nemt ved at tilpasse sig til alle de situationer, som hver kamp åbner op for. Oven i det hev de Magisk ind, som har vist sig uundværlig i spillet om åbnings-kills, og hans tal har været ret stabile.
FaZe
Stjernespækkede FaZe kommer til majoren i dårlig form. Deres to første kampe viste virkelig dette. De smed første kamp 5-16 til BIG, og anden kamp 12-16 til NaVi. Derefter valgte de at foretage nogle ændringer. NiKo blev smidt ind som shotcaller, og så vendte skuden med et imponerende comeback. 16-8 over Mouseports, 16-4 over Tyloo, og et stærkt resultat på 2-0 over G2, hvor de dominerede franskmændene fuldstændig.
Profilen vi skal tale om er NiKo. Ikke alene overtog han posten som shotcaller, på samme tid fragger han stadig rigtig solidt i alle deres kampe. Men med så stjernespækket en roster, skal vi også lige tale lidt om de andre. Olofmeister har vist en god form, mens Guardian og Rain mangler at vise formen, sammen med Karrigan. Så vi har 3 spillere som skal steppe op. Men hvis de gør det, så får vi et dominerende FaZe-mandskab – der er mere firepower på det hold end nogen andre i majoren.
Kvartfinalerne står for døren for disse 4 hold:
Disse fire hold er klar til deres kvartfinale-kampe på Fredag d. 21 september.
Klokken 17.15 på fredag drejer det sig Team Liquid vs Hellraisers.
Team Liquid er klare favoritter til dette opgør. Ikke alene har de mere krudt i kanonen, der er også markant bedre holdspil fra dem af, og mere stabilitet over holdet. Hellraisers er ikke helt uden chancer, men det kræver en magtdemonstration fra Issaa og Woxic. Vi må håbe på en stærk præstation fra dem, så vi kan få os et tæt opgør.
Dernæst har vi vores danske drenge fra Astralis, som skal i ilden imod FaZe kl. 20.45 Fredag (Forventet tidspunkt)
Ligegyldigt resultatet af kampen får vi dansk repræsentation videre i turneringen. Enten Karrigan fra FaZe, eller vores fem danske drenge fra Astralis.
Kampen er utrolig svær at spå om. Astralis har formen på deres side, selv om de ikke er i topform endnu, mens FaZe kun har NiKo, der spiller op til niveau. Jeg tror vi får en 3 maps-kamp, men hvilken vej den hælder afhænger utrolig meget af, hvem der har dagsformen. Men lige meget hvad skal vi alle finde klaphatten frem. Vores danske drenge fra Astralis fortjener al den støtte vi kan give dem!
Hvis ikke man har mulighed for at se kampene live, kan der findes VOD's her.