Godt nyt for danskere med denne varmekilde: Prisen rasler ned

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En gruppe danskere kan glæde sig over, at det bliver billigere at varme boligen op, da priserne på brænde og træpiller rasler ned.

Lige nu læser andre også

Mange af de danske boligejere, der varmer deres bolig op med enten brænde eller træpiller, har haft et meget hårdt efterår.

I løbet af efteråret steg priserne på både brænde og træpiller nemlig til et skyhøjt niveau. Ikke nok med det, var der også op til flere forhandlere, der måtte melde alt udsolgt, fordi der var stor efterspørgsel på begge dele.

Hertil var det dog også forårsaget af, at der var leveringsvanskeligheder fra både Sverige og Østen. De stigende energipriser var også med til at gøre, at der var mange danskere, der besluttede sig for at hamstre brænde.

Udviklingen går dog den rette vej, da der nu igen er brænde og træpiller på lager. Hvis man varmer sin bolig med en af delene, er det derfor ikke længere vanskeligt at få fingrene i.

Ikke nok med det, så kan man også glæde sig over, at priserne er begyndt at falde sammenlignet med for tre måneder siden. Sådan lyder det fra tre større forhandlere af brænde og træpiller til TV 2 Lorry.

"Nu er der ingen panik i markedet, og ikke mangel på noget som helst. Vi har fyldt godt op på lagrene og siger nej til at købe mere ind til høje priser," lyder det fra Jesper Guldbrandsen, der r indehaver af DKbrænde, til TV 2 Lorry.

For blot tre måneder siden skulle man af med omtrent 7.500 kr., hvis man havde et ønske om at købe et tårn brænde hos DKbrænde.

I dag kan selvsamme tårn brænde dog købes til en markant lavere pris. Nu koster det nemlig kun 4.500 kr., hvilket er et prisfald på omtrent 40 procent.

Anbefalet til dig