Den 1. maj er ikke blot Arbejdernes Internationale Kampdag, og den Internationale Øl Dag. Det er også dagen, der kommer til at påvirke mange nuværende og kommende dagpengemodtagere.
Og det er netop “Danmarks fremtid” som mange politikere typisk kalder denne borgergruppe, der bliver påvirket af de økonomiske nyheder som TV 2 bringer.
Nye ændringer træder nemlig til i det danske dagpengesystem, som kommer til at gå ud over de danske studerende.
De nyuddannede skal nemlig klargøre sig på, at de kun står til at modtage et års dagpenge frem for de sædvanlige to.
Derudover bliver dagpengesatsen også ændret til 9.700 kroner efter de første tre måneders ledighed.
Ændringerne skaber især bekymringer for Ingeborg Larsen, der til dagligt læser til socialrådgiver.
- Den sats er faktisk ikke høj nok til at dække min husleje og mine faste udgifter. Det betyder, at jeg er nødt til at have noget arbejde ved siden af, hvis jeg ikke kan finde noget inden for det, jeg har uddannet mig til, fortæller hun.
Et andet aspekt, der bliver påvirket af ændringer, kan ses over de forskellige ledighedsperioder.
En analyse foretaget af Akademikernes fagbevægelse viser nemlig, at godt 5.000 nyuddannede årligt kan miste dagpengeretten, fordi de har en ledighedsperiode på over et år.