Den gennemsnitlige gaspris for erhverv og husholdninger fulgte udviklingen i gasspotprisen. Gasspotprisen fra andet halvår 2017 til først halvår 2018 steg på 0,38 kr./Nm3, mens husholdningerne og erhvervsforbrugerne til sammenligning gennemsnitligt oplevede en stigning på henholdsvis 0,19 kr./Nm3 og 0,27 kr./Nm3.
Den pris, som erhverv og husholdninger betaler, er generelt lidt højere end spotprisen for naturgas, men med forskelle på tværs af forbrugsbånd for erhvervskunderne. De mindste erhvervskunder betalte gennemsnitligt 0,31 kr./Nm3 mere end spotprisen, mens de største erhvervskunder betalte 0,06 kr./Nm3 mindre end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 0,34 kr./Nm3 mere end spotprisen.
Du kan læs mere om gasprisstatistikken på Energistyrelsens hjemmeside.
Om Energistyrelsen:
Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.
Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.
Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.
Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.