Nyheder24.dk
Forside Politik Alex Vanopslagh raser over udtalelser: “Hvad bilder folk sig ind?”

Alex Vanopslagh raser over udtalelser: “Hvad bilder folk sig ind?”

alex vanopslagh
News Oresund, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons

Nu siger han fra

Debatten på sociale medier kan hurtigt løbe af sporet, og det er endnu en gang blevet tydeligt efter en personlig nyhed fra Christiansborg.

En glædelig begivenhed udviklede sig nemlig til en strøm af grove kommentarer, som nu får en markant politiker til at reagere.

Enhedslistens Rosa Lund delte i denne uge, at hun er blevet mor for første gang.

Meldingen blev mødt med lykønskninger fra mange, men i kommentarsporene dukkede også en række hårde og nedladende beskeder op rettet mod både hende og det nyfødte barn.

Det får nu Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh til at slå hårdt ned.

Hård reaktion fra politisk modstander

På Instagram retter han en skarp kritik mod tonen på sociale medier, selvom han og Rosa Lund står på hver sin side politisk. Han lægger ikke fingre imellem i sin reaktion:

“Jeg kan se på kommentarsporene her på sociale medier, at de vrimler med nedladende, vamle og til tider direkte ondskabsfulde kommentarer rettet mod hende (Rosa Lund, red.) og barnet. Altså, hvad fanden bilder folk sig ind?”

Han understreger samtidig, at uenigheder i politik ikke bør føre til personlige angreb, slet ikke i en situation hvor en nybagt mor deler en stor livsbegivenhed.

Glædelig nyhed overskygget

Rosa Lund fødte sit første barn den 27. april og fortalte selv, at både hun og familien har det godt efter omstændighederne.

Hendes opslag var tænkt som en positiv opdatering, men udviklede sig hurtigt til noget helt andet i dele af debatten.

Vanopslagh benytter også lejligheden til at sende en personlig lykønskning til sin kollega, mens han samtidig langer ud efter dem, der står bag de groveste kommentarer:

“Og til alle de afstumpede narrøve, der bruger deres dyrebare tid her på jorden på at chikanere en nybagt mor, har jeg bare at sige: Opfør jer ordentligt i stedet for at være så dårlige mennesker.”

Herunder kan du se hele opslaget:

Klik for at vise eksternt indhold fra instagram,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK