Nyheder24.dk
Forside Politik Blå politiker bryder med sit parti: Nu stiller alle det...

Blå politiker bryder med sit parti: Nu stiller alle det samme spørgsmål

Christiansborg,folketinget,politik
Shutterstock

Trods sit valg har han en god mavefornemmelse

Stemningen var intens i byrådssalen i Thisted, da en enkelt stemme pludselig ændrede alt.

Midt i massiv lokal modstand og hård kritik af nye “jernmarker” valgte Danmarksdemokraten Lars Westergaard at stemme ja til et omstridt energiprojekt i Thy.

Dermed blev planerne om seks 180 meter høje vindmøller og 40 hektar solceller sendt videre med det smallest mulige flertal.

14 stemte for. 13 imod.

Beslutningen overraskede mange, fordi Danmarksdemokraterne ellers har profileret sig som modstandere af store solcelleparker og vindmøller i det åbne landskab.

Det fortæller DR.

Gik imod partilinjen

Lars Westergaard lægger heller ikke skjul på, at beslutningen har kostet søvnløse nætter.

“Det var nok mit livs sværeste beslutning – det var også derfor, det tog lidt tid,” siger han til DR.

Kommunen havde onsdag to store energiprojekter til afstemning, og begge har skabt stor debat blandt lokale borgere. Flere vejledende folkeafstemninger viste nemlig, at mange ønskede projekterne stoppet.

Alligevel valgte Westergaard at stemme for det ene projekt.

Ifølge politikeren selv handler det blandt andet om ønsket om at modernisere partiet indefra. Beslutningen er også blevet diskuteret med partitoppen, som ikke var enige i kursen.

Frygter konsekvenserne

Sagen har allerede sat gang i spekulationerne om Lars Westergaards fremtid hos Danmarksdemokraterne.

Selv virker han dog rolig.

Han fortæller, at mavefornemmelsen siger, at der stadig er plads til ham i partiet, selvom han gik imod den linje, mange forbinder med Danmarksdemokraterne.

Debatten om vindmøller og solceller splitter i stigende grad lokalområder over hele landet. I Thy blev én stemme nok til at tænde endnu en betændt diskussion om grøn energi, lokal modstand og politisk loyalitet.

Ads by MGDK