Nyheder24.dk
Forside Politik Det her spørgsmål fik Mette Frederiksen til at spærre øjnene...

Det her spørgsmål fik Mette Frederiksen til at spærre øjnene op: ‘Nej, nej, nej…’

Mette Frederiksen
European Commission (Christophe Licoppe / Wiki Commons

Spørgsmålet der fik Mette Frederiksen til at trække en streg i sandet.

Gratis børnepasning til alle lyder som en drøm for mange familier, der kæmper med presset økonomi og voksende udgifter.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen bliver det ikke en realitet foreløbig – heller ikke selvom idéen nu breder sig fra Københavns Rådhus til den nationale politiske scene.

På Socialdemokratiets sommergruppemøde i Aarhus blev Mette Frederiksen spurgt direkte, om danskerne kan forvente gratis daginstitutioner i hele landet.

Hendes reaktion var klar og umiskendelig, skriver DR:

“Nej, nej, nej, nej. Sådan må man ikke oversætte mig.”

Dermed satte hun en tyk streg under, at regeringens planer ikke inkluderer en landsdækkende ordning i stil med den, som partiets spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, har foreslået.

En dyr drøm i hovedstaden

Rosenkrantz-Theils forslag om gratis vuggestuer og børnehaver i København anslås at koste omkring 800 millioner kroner årligt.

Pengene skal blandt andet findes gennem besparelser i kommunens administration – men konkrete navne eller poster er ikke lagt på bordet.

Forslaget har allerede mødt modstand fra flere partier i Borgerrepræsentationen, hvor både Venstre og Alternativet har kaldt det urealistisk valgflæsk.

Kommunerne bestemmer selv

Borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, bakkede Frederiksen op under pressemødet og understregede kommunernes ret til selv at prioritere.

Hun gjorde det klart, at ingen borgmestre ønsker statsministerens indblanding i lokale beslutninger.

Derfor er gratis daginstitutioner stadig et spørgsmål, der afgøres lokalt – og ikke noget, der bliver rullet ud til resten af landet lige foreløbig.

Ads by MGDK